SFUs medlemstal stiger, mens DSU og VU sakker bagud
Den 13. august 2008 af Dan Holt JensenSå kom medlemstallene for år 2008 for de danske politiske ungdomsorganisationer fra Dansk Ungdoms Fællesråd. Tallene er opgjort den 31. december 2007 og tæller alle medlemmer under 30 år. Konklusionen er simpel: SFU har et rekordår, med en fremgang på 1.200 medlemmer til det flotte tal 3.162.
Samtidigt taber DSU og VU terræn til SFU, med henholdsvis 1.942 og 1.662 medlemmer under 30 år.
Her er en oversigt over alle de tilskudsmodtagende ungdomspolitiske organisationer:
Vi har også set på de historiske tal, så man kan se udviklingen. Samlet set er medlemstallet steget med 1.678 medlemmer fra 2007 til 2008. Men siden 2000 er medlemstallet konstant omkring de 10.000. Men det interessante er, at medlemmerne har flyttet organisationer i løbet af de sidste 8 år.
De klassiske store organisationer DSU, VU og KU taber alle mange medlemmer, mens specielt venstrefløjens organisationer, SFU og SUF, går frem. Dette på trods af, at specielt DSU og VU har MANGE flere penge til at skaffe nye medlemmer med end SFU.
Udover kampen mellem de store, er det både skræmmende og interessant at se SUF snart er den 4. største organisation. Der er tydeligvis kommet meget mere styr på organisationen, som i mange år har ligget omkring grænsen for at modtage tilskud.
Samlet set kommer det til at betyde meget for de kommende års tilskud. SFU kan allerede godt begynde at overveje hvad de ekstra hundrede tusinder af kroner skal bruges til. Jævnfør en ny regel, har SFU endda mulighed for at låse tilskuddets størrelse fast i to år, så selvom de skulle gå lidt tilbage næste år, vil det ikke betyde noget for tilskuddet.
At de politiske ungdomsorganisationer samlet set kun organiserer 10.000 unge under 30 år, er hverken flot eller imponerende. Det er under organiseringsgraden i flere andre lande og langt under hvad man kunne forvente i et land med så stor tradition for organisering.
Når DUF udsender medlemstal for alle de andre tilskudsmodtagende organisationer (Spejdere, elevorganisationer m.m.), vil vi kunne se om de unge har valgt andre foreninger eller blot sidder derhjemme og spiller computer.
Update: Flere læsere har bedt om en mulighed for at sammenligne udviklingen blandt de politiske ungdomsorganisationer. Derfor har vi fået lavet en graf (tak til SSK!) over den historiske udvikling med indekstal. Dermed kan man sammenligne udviklingen og forholde sig til udviklingen relativt set.
Her er det tydeligt at SFU, SUF og Radikal Ungdom klarer sig bedst, mens nedgangen for både DSU og VU bliver endnu tydeligere.
Kilde: DUF

Lige en detalje. Talene er ikke opgjort pr. 31 december 2007, men ved afslutning af organisationernes sidste regnskabs år. Dvs. at de for alle organisationer pånær SFU er opgjort pr. 31 december 2007, mens SFUs tal er opgjort pr. 31. marts!
I år har det næppe nogle større betydning, idet valgkampen lå før årsskiftet. men når man ser på den historiske udvikling er fx. 2005 valget interassant, det ligger for de fleste organisationer i 2005 regnskabet og dermed i ansøgningstalene for 2006. Men for SFU ligger det i 04/05 regnskabet som blev brugt ved ansøgninge i 05.
[Reply]
[...] Kilde: Dansk Politik [...]
I skriver, at KU går tilbage.
Dette er ikke korrekt. KU er gået frem de seneste par år!
/Rune Kristensen
Landsformand for Konservativ Ungdom
[Reply]
@ Rune
Vil du sætte tal på?
[Reply]
@ Daniel:
Artiklens egen kilde, har skrevet følgende f.eks.:
http://www.duf.dk/forside/nyheder/enkeltvisning/browse/16/article/sf-ungdom-danmarks-stoerste-ungdomsparti/?tx_ttnews%5BbackPid%5D=257&cHash=0acfc8d29c
[Reply]
Nogen som helst som sagde midtersump og populisme?
Ved da godt at flere ungdomsorganisationer prøver at distancere sig fra deres moderpartier, men det er svært at komme ud med, især når de aldrig lytter til andet end fokusgrupper.
Det er da klart at unge vil ind hvor de kan få indflydelse og hvor man tør melde klart ud.
Bare en skam at vi savner en ægte borgerlig ungdomspolitisk bevægelse, som tør kæmpe for et friere Danmark og ikke støtte VKOsocialisterne betingelsesløst.
[Reply]
@ Jimmi
I KU er vi hverken bange for at kritisere V, K eller O, samt VKO/VK og andre partier.
Det er måske derfor vi fremstår som den mest borgerlige ungdomsorganisation i Danmark – og så endda med flere medlemmer end i mange år.
/Rune, KU
[Reply]
Hej Rune
Jeg er da ked af, at du ikke har forstået artiklen.. Det eneste sted KU bliver nævnt er i forbindelse med jeres tilbagegang i løbet af de seneste 8 år.. Fra 1.421 til 1.018..
At I så har fået stoppet udviklingen i løbet af de sidste 5 år hvor jeres medlemstal har svinget lige omkring/under de tusinde er da glædeligt.. Ligesom, at I fra 2007 til 2008 fik 117 flere medlemme.
//Ask
[Reply]
[...] VU har fået 250 medlemmer, kan de jo ikke vide om de ender på 1.700 medlemmer før året er omme. 1.700 medlemmer er det medlemstal som de også havde i 2007, da regnskabsåret var omme. Så de jubelscener Thomas Banke ligger op til, skal nok begrænse sig [...]
[...] medlemmer. De er sakket langt bagud i forhold til det moderigtige SFU, som er oppe på 3.162. (Tal fra 2008 – forskellen er sikkert vokset siden [...]