Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

Nu bliver det svært at komme af med forbeholdene

EU flagMens regeringen nu arbejder på højtryk for at se om den kan redde kronjuvelen i dens regeringstid – den stramme, men fair udlændingepolitik – kan statsminister skyde en hvid pil efter, at få fjernet nogen af de øvrige EU-forbehold, som der ellers lægges op til i regeringsgrundlaget.

Tilliden til at det europæiske projekt ikke løber løbsk og udvikler sig til den europæiske superstat, som meget få danskere ønsker sig er, i mine øjne, helt i bund efter denne uges debat om EF-Domstolens underminering af den danske udlændingepolitik og det vil gøre det meget svært, at overbevise 50 % af vælgerne (der i forvejen er meget euroskeptiske) om at give EU endnu mere kompetence – uanset hvor meget fornuft der nu ellers er i, at Danmark kunne deltage i det europæiske forsvarssamarbejde.

Det ville Anders Fogh Rasmussen meget, meget dårligt at gå i ”kamikaze-mode” og udskrive en folkeafstemning som han med stor sandsynlighed ville tabe med et brag. Er han i tvivl om hvad konsekvenserne er at tabe en EU-afstemning er, kan han jo ringe til sin forgænger Poul Nyrup der – ovenpå efterlønstragedien – modtog det sidste søm i sin politiske ligkiste ved euro-afstemningen i 2000. På den anden side har en afskaffelse af forbeholdene jo af mange været udlagt som det ”svendestykke” der skulle sikre statsministeren et fint job i det store udland.

På NEJ-siden vil man have Pia Kjærsgaard som vil have en rød klud til hendes vælgere, som vil kunne hives op døsen på sofaen og lige sende et signal til regeringen om hvad de mener om europæisk indflydelse på den danske udlændingepolitik. På denne anden side af NEJ-siden har man sammenrendet af kommunister og euroskeptikere, og at de lige med et skulle holde op med at være imod er nok ligeså svært at forestille sig.

Det traditionelt EU-skeptiske socialdemokratiske vælgerkorps vil stemme nej i protest, præcis ligesom de plejer og uanset hvad der er på dagsordnen, og partiets nuværende ”dagsform” taget i betragtning, er det nok begrænset hvor meget en ville kunne hjælpe med, at få overbevist sine vælgere om lyksalighederne ved mere EU.

Hvis regeringen skal vinde en folkeafsteming skal nogen jo stemme ja, men man må formode at der også langt ind i det borgerlige vælgerkorps, der kan sammenlignes med JA-sidens pendant til et partis kernevælgere, vil være så meget skepsis overfor EU at en for stor del af dem, også vil blive svære at overbevise. Det yderste højre med Ny Alliance/Saxo Bank/Cepos giver økonomisk borgerlige legitime grunde til at stemme nej. For mange mere moderate borgerlige er udlændingepolitikken helt afgørende og de vil højst sandsynlig også bruge en sådan afstemning til at sende et signal. For at bruge et lidt fortærsket udtryk, så vil der være en stemning af: ”Nok er nok!”.

De eneste der vil være tilbage til at hive JA’et i land er en samling af Nyt Europa/Europæisk Ungdom flomme-europæere (der findes i alle ”midterpartierne”) og meget partitro vælgere, der følger deres partis anbefaling. Det er bare umuligt på nuværende tidspunkt, at tro at det skulle være nok til at sikre et JA.

Tagged som: ,