Nytårstalerne i 2009
Årets sidste festdag starter for 9 ud af 10 med at se Dronningens Nytårstale. Den første dag i året bruges af lidt færre til at se statsministeren afholde sin nytårstale. Mange andre har dog i år også ønsket at komme med en udmelding. Dansk Politik har forsøgt at danne sig et overblik, og tilbyder vores læsere et kort resume og vurdering af alle talerne.
Dronningens nytårstale

Som altid en glimrende royal nytårstale. I år var der hverken de store talefejl (alle husker vist sidste års fejl i årstallet) eller andre underholdende elementer a la rådhusklokkernes “DONG DONG DONG”. Det var en tale med fokus på taknemmelighed, omsorg og Grønland.
Dronningen mente vi bør blive bedre til at sige tak, også for ting vi har krav på og så skal vi smile mere i vores dagligdag. Et klasisk nytårstale-emne, som statsministre igennem tiden også har brugt. Hun sendte hilsner til danskere over hele verden, og en speciel hilsen til hele det danske forsvar både i Afghanistan og herhjemme for at kæmpe for vores værdier og for at skabe tryghed.
Dronningen udtrykte sin glæde over det gode samarbejde med Grønlænderne omkring selvstændighedsarbejdet, selvom det jo betyder at Dronningens rolle i fremtiden bliver mindre på Grønland.
Talen havde også som altid en enkelt politisk stikpille. Dronningen opfordrede os nemlig til at bevare ulandsbistanden, selvom vi selv får det svært økonomisk. Meget aktuelt, da en meningsmåling for nylig viste at flertallet af danskerne syntes det er fint hvis ulandsbistanden sættes ned.
Dronningens nytårstale får 3 ud af 5 stjerner, da den manglede lidt mere fædrelandskærlighed og glimt i øjet.
Læs Dronning Margrethes nytårstale her.
Anders Fogh Rasmussens nytårstale
Statsministeren talte om finanskrisen, krigen i Afghanistan og klimapolitik. Anders Fogh Rasmussen brugte en del krudt på, at reklamere for sine skattelettelser som han forventer folk straks vil gå ud og bruge. Selvom alle andre forventer at pengene ender i opsparing. Statsministeren gav udtryk for, at mens skatten på arbejde skal ned skal afgifterne på det grønne område op.
Lidt sjovt, at han nu vender tilbage til den linie han voldsomt kritiserede i 2001. Nemlig de grønne afgifter.
Han slutter af med et lidt halvdårligt talesprog som ingen rigtigt kan huske.
Når nu talen var så grøn, undrer det Dansk Politik meget at Statsministeren havde et kraftigt blåt lys bankende ned på ansigtet. Nogle med filmteknisk viden, må gerne forklare hvad det gavner. Selv hans talepapir blev helt farvet af den kraftige lyssætning. (Og som en bikommentar, var det sjovt at se hvormeget lys der var tændt på Marienborg, når nu vi allesammen skal spare på strømmen
Fogh får 3 stjerner ud af 5, for en lidt kedelig, men stabil præstation.
Helle Thorning-Schmidts nytårstale
Helle er begyndt at arbejde som skyggestatsminister, og har derfor ganske naturligt også fået lavet en flot nytårstale. Hun runder også finanskrisen og Socialdemokraternes forslag til løsning på udfordringerne. I modsætning til statsministeren, vil Helle Thorning-Schmidt fremrykke offentlige investeringer for at få sat gang i økonomien.
Helle får 4 ud af 5 stjerner for en solid og flot nytårstale. Hun viser nu for alvor at hun er et godt alternativ til statsministeren.
Lene Espersens nytårstale
Lene Espersen vil gerne være et alternativ til Venstres formand, når der næste gang skal findes en ny statsminister. Derfor lancerede hun et par dage før nytårsdag en nytårstale. Her er temaerne de socialt udsatte, ligestilling, klima og skattenedsættelser.
Dette videoklip er så pinligt! Lene er en elendig kommunikator og læser alt for tydeligt op. Videoen er klippet dårligt sammen og elendig kvalitet.
Lene får 1 ud af 5 stjerner, og viser at hun ikke er klar til at blive statsminister endnu.
Der er også andre der har lavet nytårstaler. Se dem her:
Se Thøger Seidenfadens nytårstale
Se Politikens bagsides nytårstale
Læs Yildiz Akdogans nytårstale (Kanal København viste den kl. 12.)


Rolig nu med hyldesten til Helles nytårstale.
Hvad sker der for, at den er produceret af en ungdomsskole, som er vilde med sort/hvid-effekten på det ene kamera, og zoomknappen på det andet? Er det for at vise hendes diversitet, at hun lader den ene kamerafører få et epileptisk anfald?
D. 19. december kommenterede jeg på partiets planer med sætningen: “Det er bare læserbreve fra starten af 1900-tallet, nu på video, hvor den største nyskabelse er, at de sender i farver.”
Dén nyskabelse kunne S ikke engang levere…
[Reply]
Man kan godt høre hvem du støtter Dan… Fogh bliver kritiseret for forkert lyssætning og Espersen for dårlig klippet video, mens Helle Thorning kun bliver bedømt på indholdet af talen (i hvert fald hvad du skriver).
Dronningen blev jo beskyldt for at tale den borgerlige regering efter munden ved at tale finanskrisen ned. Jeg mener nu stadig vi lever i et af de rigeste lande, så der er ingen grund til at råbe for meget om nød og elendighed. Og sådan er det også hvis økonomien går lidt tilbage.
Fogh lavede den grønne kovending sidste år og taler nu for grønne afgifter, den havde jeg ikke set komme. Så erkendte han der er en krise og talte om terrortruslen, det sidste nok det punkt hvor regeringen står stærkest. Han gik udenom problemerne med politiet, som jeg synes er ret graverende. Men det handler jo nok ikke om visioner, men noget der bare “skal være i orden”. Omkring miljøet fremstår han ikke så grøn for mig som han nok gerne vil. Han foreslår at der kommer flere grønne afgifter, men det kan jo ikke være det hele. Hvis ting i samfundet skal lægges om må der ske nogle ting som nogen bliver utilfreds med. Ellers snakker han bare som “vi skal være god mod dyrene”.
Helle Thorning forsøger at være statskvinde og tager de store ting med, som at vi skal gøre noget ved krisen, og nævner nogle familier der bliver direkte ramt, og vil have offentlige investeringer. Jeg tror hun har læst noget Knud Heinesen, han sagde for ikke længe siden at “regeringer bliver ikke væltet, de vælter sig selv”. Thornings tale havde ikke så meget med hvad politikerne skal, men nævnte mere at tingene ikke er godt nok efter 7 år med Fogh, og med finanskrisen har hun fået et stærkere argument end tidligere.
Lene Espersen havde ikke så meget nyt, jeg kan dog blive bange for når en borgerlig politiker taler sådan om ligestilling. Jeg går også ind for ligestilling, men i dag betyder ordet nærmere “ligemageri”, og jeg synes kønskvoter kan tvinge virksomheder til ikke at ansætte de bedste, og desuden er det utidlig indblanding fra lovgivning at bestemme over hvem man må ansætte. Udover det synes jeg Lene er en god kommunikator, men indholdet synes jeg man havde hørt før, og ikke meget nyt under solen.
I øvrigt en fin ting at andre også holder nytårstaler, godt for demokratiet at høre flere, selvom seertallet ikke er i nærheden af dem på TV.
[Reply]
@Rasmus: Du kender tilsyneladende seertallene for både dr og s-tv
. Kender du også budgetforskellen på opsætningen på Fogh på Marienborg og på opsætningen i Helles køkken? Blot et forslag om at sætte tingene i det rigtige perspektiv. Det ene er en af Danmarks vigtigste tv-produktioner, det andet, når alt kommer til alt, blot et webtv-klip. Af samme grund bør Lene Espersen da heller ikke kritiseres alt for hårdt for det tekniske.
Rent fortælleteknisk var det tanken, at du som person over for Helle skulle fornemme, at du kommer indenfor til en samtale med Helle, mens en fyr står ved siden af og filmer med sort/hvidt-kamera for at bryde det op. Derfor starter hun med “Velkommen indenfor!”. Prøv at se startintroen og slutscenen – Der er ikke noget midterkamera, for det er dig! Hvis den har været spildt på dig, er det fair nok. Man kan måske argumentere for, at en udynamisk, stationær nytårstale havde været bedre … Men måske må det være op til “folket” at bedømme. Vi har fået mange henvendelser, der er både for og imod.
[Reply]
@Rasmus: At kalde Arkena for en ungdomsskole er måske at være kritisk for kritikkens skyld. Arkena 26 medarbejdere og har kunder som jp.dk, Københavns Lufthavne, Carlsberg, Udenrigsministeriet, Vestas og flere kommuner.
[Reply]
@Rasmus
At DK skulle tilhøre de rigeste lande i verden er nok en tilsnigelse. Målt på BNP er vi nr. 17 i verden efter for ca. 15 år siden at have ligget som nr. 5 i verden (sjovt nok er dette væsentlige fald sket under de to socialdemokratiske regeringer Nyrup/Rasmussen). Udsigterne fra OECD siger at DK de kommende år vil ligge med en vækst der er blandt de ringeste i OECD landene, således at vi må forvente at dale yderligere i velstand de kommende. Forklaringer ligger primært i en stor og ineffektiv offentlig sektor og et arbejdsmarked som giver lønmodtagere så store fordele at iværksætteri og initiativ slås ihjel, nå ja og skulle man så lykkes med noget som helst så sluger en tung og grådig stat hele gevinsten…
Velbekomme til den danske selvfedhed – der er vist ikke andre end soc.dem. der stadig tror at vi er et velstående land der har råd til at hælde penge i ned i et meningsløst som hul – bortset fra at det er lige præcis hvad både den ene (Thorning) og den anden jovialdemokrat (Rasmussen) lægger op til!
/Nikolaj
[Reply]
@Nikolaj
Ifølge IMF er Danmark nummer fire (kun overgået af Luxembourg, Qatar og Norge) målt på BNP pr. indbygger og Verdensbanken har os på en fin femteplads (efter Luxembourg, Norge, Island! og Irland).
Kun CIAs ranking af GDP (PPP) per capita, har os på den 17. plads du antyder og der er vi i skarp konkurrence med skattely og oliestater. Verdensbanken giver os en 11. plads…
[Reply]