Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

Løkke går frem, men er vred

løkkeIfølge en måling, som Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken, sidder regeringen og Dansk Folkeparti igen tungt på magten i Danmark.

I forhold til sidste måling går Venstre frem med tre procentpoint og står til at få 25,7 procent af vælgerne, hvis der var valg i dag.

- Jeg er super glad for, at danskerne har taget så godt imod den nye statsminister. Det viser, at vælgerne er trygge ved Lars Løkke, siger Venstres politiske ordfører .

Samtidigt langede Lars Løkke i aftenens TV2 News – Mogensen og Kristiansen ud efter kommentatorerne.

- Jeg må sige helt ærligt, at jeg er ved at være godt og grundigt træt af kommentatorer. Jeg er sådan set mere optaget af, hvordan danskerne har det, siger og fortsætter:

- Jeg synes efterhånden, at det er hæmmende for demokratiet, at når man f.eks. transmitterer fra debatten i går, så er der ganske lidt transmission, og så er det sådan nogen kloge hoveder som jer, som jo er så talentfulde, at man kan undre sig over, hvorfor I ikke stiller op til et eller andet. I kunne jo lægge hele landet ned og indtage Sankt Jørgens Gård (Næsten(!) statsministeriets adresse, red.) på en weekend, fordi I lige ved, hvordan det skal gøres. Det synes jeg, er ved at være et demokratisk problem.

(Dan) Hvis IKKE Lars Løkke Rasmussen var gået frem i hans første meningsmåling efter Fogh er stoppet, og der er kommet en ny statsminister ville han næsten være tvunget til at udskrive valg. Hvis nedgangen var fortsat, havde ingen længere troet på et comeback.

Lars Løkke Rasmussen har efter min bedste vurdering indtil lige efter sommerferien, til at komme med det læs krudt, som hans valgkamp skal bestå af. Jeg er ikke ligesom Mogensen sikker på, at det død og pine skal komme inden ferien. Sommerferien bliver travl, men jeg er ikke i tvivl om at Venstre og Lars Løkke vil bruge den super effektivt.

Kilde: Pol.dk – meningsmåling og Pol.dk – Træt af kommentatorer

Tagged som: ,