Dansk-politik.dk

Dansk Politik.dk bliver tit beskyldt for at være hyklerisk kritisk overfor den danske venstrefløj, og vi ligger da heller ikke skjul på vores holdning overfor dem og deres partier. Oprindeligt havde vi besluttet ikke at blogge om den 1. maj, da vi ofte begge er i en tilstand der gør os uden for pædagoisk rækkevidde den dag.

Jeg vil dog alligevel nu med tømmermænd, give et par input fra min 1. maj som jeg mener endte med at være yderst venstreorienteret og fyldt med socialistiske undertoner. Og jeg vil forsøge at være positiv overfor disse grumme oplevelser.

Mit 1. maj program gav mig ikke mindre end tre ens taler af samme overborgmesterkandidat, Frank Jensen, som jeg tidligere har udtalt min kritik overfor her på bloggen. Dette var ikke et bevidst tilvalg, men han havde sat sig på stort set alle centrale arrangementer i København. Bloggens læsere skal ikke gå glip af Frank Jensens 1. maj retoriske røde tråd: “Jensen er valgt”:

Efter at have hørt Frank Jensen 2. gang i Arbejdsmuseet, gik turen til Fælledparken. Her oplevede jeg endnu engang de venstreorienterede tage fokus fra alt. Socialdemokraterne havde sat et sølle lille telt op i hjørnet, med et kedeligt banner fra 1988 med teksten: “Socialdemokratiet”. Teltet bestod af en bar og et par halvtomme bænke foran.

Ved siden af, havde SF opsat pladsens velsagtens største telt med scener, flere barer og masser af gæster. På scenen havde SF booket de største nye navne fra P3, og lokkede derfor naturligvis en ret stor mængde yngre mennesker til. Også mange af dem, der blot sad i fælledparken og drak bajere grundet solen, og som ikke aner hvad 1. maj er.

Ja selv Enhedslistens telt var mere tillokkende end “Socialdemokratiets”.

Aftenens sluttede i Pumpehuset, hvor alle de ungdomspolitiske organisationer havde inviteret ungdommen til fest. En efter sigende berømt DJ, Mike Sheridan spillede op, mens Frank Jensen og Harald Børsting i pauserne på skift råbte “Ja vi ka’” fra scenen. Her vrimlede det med unge socialister, (stort set alle tidligere DGSere ), der gik og smilede over Villy-effekten.

Min 1. maj bekræftede mig endnu engang i, at Socialdemokraterne på det organisatoriske område halter mange år bagud. SF gik direkte efter at charme alle unge med den mindste hang til røde faner.

En sidste ting der undrede mig enormt meget i går var, at ingen af kandidaterne til det hemmelige EP-valg fik iscenesat sig selv specielt meget i København. Ellers ret oplagt, en dag hvor alt fokus er på det røde felt og hvor egne kernevælgere kunne opfordres til at gå ned og stemme.

En lang lang 1. maj er overstået. Næste år vil jeg forsøge at sammensætte et program, hvor jeg rammer væsentligt flere fornuftige socialdemokrater, der taler om virkeligheden og ikke luftkasteller.