Regeringen bruger millioner på royal kampagne
Regeringens top er bekymret for, at så få vælgere møder op, at der ikke vil være nok, der stemmer ja til, at en førstefødt prinsesse kan blive regent, selv om hun har en lillebror. Derfor vil Statsministeriet bevilliget sig selv et større millionbeløb til en “oplysningskampagne”, der skal få flere danskere til at møde op søndag 7. juni og stemme om tronfølgeloven. Det skriver Politiken.
Det er første gang, Statsministeriet står for sådan en type kampagne.
- Det er bekymrende at se, at det er så lille en del af danskerne, der er engageret i Europaparlamentsvalget og har tænkt sig at stemme, siger erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) til Politiken.
- Og udover at vi ønsker, at folk skal stemme til parlamentsvalget, så har vi også den udfordring, at vi skal have en tronfølgelov på plads.
Den konservative leder understreger, at det bliver en oplysningskampagne. Ikke en kampagne, der skal få danskerne til at stemme ja til lovændringen. Men Statsministeriet oplyser, at man selvfølgelig vil slå på, at afstemningen handler om ligestilling.
(DTG) Der er ikke noget som en rar, lille opdragelseskampagne fra landets regering partier til den uvidende befolkning. Jeg synes principielt ikke staten skal fungerer som meningsdanner og regningen burde betales af dem som har besluttet det, nemlig de politiske partier.
Det kan godt være at regeringen mener, at den afstemning om tronfølgeloven handler om ligestilling men for en del mennesker handler det lige så meget om en afstemning for og ikke mindst imod Kongehuset som institution.
Kongehuset skal ikke følge med tiden, det skal være et antikveret fortidslevn ind til det en dag bliver så håbløst umoderne, at det går op for et flertal af danskerne at man hellere bør afskaffe det hurtigst muligt.
Kilde: Politiken


hørt Garby
[Reply]
Der er vel også en fidus i ikke at stemme ja, hvis man ønsker en ægte Grundlovsrevision?
[Reply]
Facebook User Reply:
maj 8th, 2009 at 9:56 am
Det er også et fremragende argument, ja.
[Reply]
Enig – hvorfor skal regeringen bruge 5 mio. på sådan noget pjat. Hvis folk synes, det er vigtigt, så går de vel hen og stemmer.
Personligt er jeg modstander af monarkiet, og har tænkt mig at stemme blankt.
[Reply]
Facebook User Reply:
maj 8th, 2009 at 10:15 am
Hvis ret skal være ret, det er vist et enigt finasudvalg som har beviliget pengene så S-SF og Enhedslisten fortjener lige så mange bank som regeringen for det.
[Reply]
Jeg stemmer nej til det. Jeg kender mange piger der synes det er sjovt at se kongehuset, og synes det er fantastisk med de flotte kjoler og alt muligt. Og folk tænker ikke på Alexandras, Marys og Maries fortid, så længe de ser godt ud på skærmen.
Derimod er det underligt for en mand at være under en kone der styrer. Jeg tror bestemt en kvinde kan blive lige så god en regent, det er Margrethe også et godt eksempel på. Men Henrik var sur over at være nummer 3 på et tidspunkt.
Jeg er spændt på om der vil være folk der stiller sig frem og siger de vil stemme nej i pressen. Eller det er fuldstændig politisk ukorrekt. Men jeg mener der er gode argumenter for det.
Desuden er det på alle måder åndsvagt at tale om ligestilling i en institution der direkte sætter en familie op på en højere pedistal end andre.
[Reply]
Rasmus > du skriver: “det (er) underligt for en mand at være under en kone der styrer”
Det har Margrethe faktisk nævnt engang, da hun sagde at hun troede en ugift dronning ville få meget svært ved at finde en mand. Med mindre hun giftede sig før tronbestigelsen, sådan som Margrethe gjorde. Margrethe er ikke den store tilhænger af ligestilling på tronen.
Jeg ved nu ikke om jeg er enig i det argument.
Men en grundig gennemgang af tronfølgeforslaget og 10 argumenter for at stemme nej kan ses på min blog:
http://borgerligbums.wordpress.com/2008/10/07/derfor-nej-til-ny-tronfølgelov/
[Reply]
Facebook User Reply:
maj 9th, 2009 at 3:01 pm
“tronbestigelsen”, mon det er det Kronprins Frederik beder om når han skal have Mary med i kanen?
[Reply]
@Casper
Nej nogle mænd vil helt sikkert godt kunne klare det. Men det er i forhold til kvinder jeg tænker.
I Sverige får kronprinsessen nu sin Daniel, som ellers fik en del kritik fordi mange kaldte ham udannet og dårligt uddannet. Herhjemme var der ingen kritik af at Alexandra var studerende, for hun så godt ud og kan man fylde pæne kjoler godt ud til officielle arrangementer er det åbenbart fint nok for prinsesser.
Jeg kender flere piger der godt kan have en drøm om at finde en prins og blive prinsesse. Mænd derimod, drømmer om en prinsesse hvis hun ser godt ud, der tror jeg titlen er uendeligt ligegyldig.
Jeg siger ikke det er godt det er sådan, men jeg synes mange ligestillingsforkæmpere glemmer at der er forskel på kønnene.
Tak i øvrigt for linket og dine argumenter, jeg så på jp.dk at KU vil stemme nej, men er fortsat spændt på om de store medier vil have debat om det.
[Reply]
Det kan også være at afstemningen bliver en afstemning for og imod ligestillingsdebatten generelt. Mon ikke en del danskere er godt trætte af den unuancerede ligestillingsdebat, især når det som under storkonflikten koster milliarder.
[Reply]