Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

Magtesløs Justits-Brian spørger borgerne om hjælp

Justitsminister har åbenbart opgivet ævret i kampen mod banderne og appellerer derfor direkte til befolkningen om hjælp til at stoppe rekrutteringen til banderne. Det skriver Berlingske.

- Jeg beder alle om hjælp og gode råd, siger Brian Mikkelsen til avisen.

“Er det ikke en falliterklæring, at du ikke kan komme med idéerne selv, men må bede borgerne om hjælp?” spørger Berlingske.

- Nej, der er ikke nogen, som er så kloge, at de ved alt. Det er et fælles samfundsansvar, at vi stopper rekrutteringen. Og mit budskab er også, at nu skal vi stoppe abekastningen om, hvem der har ansvaret.

Hvis du mener du har et forslag der kan være med til at bekæmpe banderne, så kan du skrive til den nyoprettede mailadresse: stopbandernenu@jm.dk

(DTG) Det her er jo tætteste man i politik kan komme på at kaste håndklædet i ringen, uden at tage ansvaret. Helt ærligt, der er jo ingen tvivl om hvem aben sidder hos – den sidder hos justitsministeren, som er ansvarlig for lov og orden i dette land.

Et fælles samfundsansvar??? Det kan da ikke være mit ansvar at der er bander. Jeg kan faktisk ikke rigtigt gøre noget ved det, selv om jeg gerne ville. Jeg har mere end rigeligt travlt nok med, at smide alle mine køkken- og hobbyknive der er længere end syv cm ud…

Dansk Folkeparti må simpelthen på banen og kræve en ny justitsminister, der har lidt mere mod, mandshjerte og opfindsomhed til at varetage jobbet. En mand som Brian Mikkelsen der sådan slår op i banen, når han møder lidt modgang kan man jo ikke bruge til noget.

Kilde: Berlingske

Tagged som: