Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

Connie Hedegaard truede med at gå af

Klimaministeren har været så vred over at blive holdt udenfor, at hun har truet med at forlade sin post. Det skriver Ritzau.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) valgte i første omgang ikke at invitere klimaminister (K) med til et klimatopmøde i Washington.

Men efter Connie Hedegaard opdagede, at hun var blevet holdt ude, blev der indkaldt til krisemøde i regeringens top den 23. april.

På mødet deltog den nye statsminister Lars Løkke Rasmussen, finansminister Claus Hjort Frederiksen, udenrigsminister Per Stig Møller, økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen og klimaminister Connie Hedegaard. Og ifølge 21 SØNDAG viser dokumenter fra mødet, at Connie Hedegaard direkte satte sin stilling ind på, at ydmygelsen ikke ville gentage sig.

Connie Hedegaard bekræfter selv DRs oplysninger overfor Berlingske:

- Det forløb, som DR beskriver, ligger et halvt år tilbage. Ud af det kom jo netop det langt stærkere samarbejde og den meget tættere koordination mellem de involverede ministre, som er nødvendigt for, at Danmark kan løfte COP15-opgaven bedst muligt, siger hun til Berlingske.dk.

(DTG) Hvis nu Connie Hedegaard mod alle mulige kommentatorers forventning, hverken bliver EU-kommissær eller udenrigsminister så kunne det være fordi hun virker ganske selvretfærdig og som verdens dårligste holdspiller.

Men på den anden side, i modsætning til både den nuværende og den tidligere konservative partiformand, så har hun jo både rygrad og selvstændig tankevirksomhed og det kan jo godt være det trækker lidt op i det samlede regnskab.

Kilde: Politiken

Tagged som: