Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

Rød front i København

Venstrefløjen i København har underskrevet en aftale om, at stå sammen efter valget, aftalen betyder bl.a. som tidligere skrevet, at SF nu peger på Frank Jensen som spidskandidat.

Det er LO i Storkøbenhavn, der fra starten har haft ambitioner om at samle de tre venstrefløjspartier. Jeg har ikke kunnet finde aftalen på nettet, men Frank Jensen og Bo Asmus Kjeldgaard afslørede lidt af indholdet i går, bl.a. om afstandtagen til udlicitering.

Til gengæld for at underskrive en aftale om stabilitet og fælles politiske retningslinjer vil de faglige organisationer i hovedstaden anbefale sine 170.000 medlemmer at stemme på Socialdemokraterne, SF eller Enhedslisten.

(DTG) Jeg har svært ved at se, hvad det er som Frank Jensen vinder ved det her, med mindre der falder kontant afregning med for at skrive under på aftalen.

Taktisk er der i hvert fald ingen gevinst. S slutter endnu en gang fred med SF, som dermed kan ride ind på rådhuset uden kamp på toppen af Villy-bølgen, og lave bindene aftaler om politik med Enhedslisten, det kan da kun glæde den yderste venstrefløj som i forvejen nok ville stemme på et af de tre partiet.

Tilbage står alle de københavnske midtervælgerne, som ikke bryder sig om yderfløjene (og jo, Enhedslisten i København er ikke helt mainstream), som nu presses til at vælge mellem enten De Radikale, Venstre eller sofaen…