Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

Hovedstaden: Nederlag totalt for Røpke

Først måtte han se formandsposten i Region Hovedstaden forsvinde ud af hænderne og nu har han så trukket sig fra SFs gruppe. Nederlaget blev totalt for SFs spidskandidat Andreas Røpke.

Ifølge Andreas Røpke forlader han SF’s gruppe for at bevare sin troværdighed.

- SF har været igennem en fantastisk udvikling under Villy Søvndal og Ole Sohns ledelse. Partiet er parat til at blive regeringsparti, og det gode pragmatiske samarbejde med Socialdemokraterne har skabt grundlaget for en ny ledelse af Danmark. Desværre er udviklingen mod et parti, som man kan stole på, ikke slået igennem endnu på alle niveauer. Det er ikke fair over for de øvrige partier, men jeg har valgt at stå ved mit ord. Det kan jeg ikke som medlem af SF’s gruppe,” skriver han i en pressemeddelelse.

Andreas Røpke forbliver, ind til videre, som medlem af SF.

Tagged som:

5 Kommentarer

  1. http://andreasroepke.dk/ :
    “De øvrige partier (VKO) havde ingen politiske krav til aftalen”

    Når de borgerlige ville sælge sig så billigt er det vel fordi de ville have SF til at hoppe på en form for limpind.

    Man skal vel altid passe på med, at købe en vare som er gratis for, det er den som regel ikke.

    Moralen er vel også, at der er stor metaltræthed omkring Store-Storm, det bør S og Storm tænke over.

    Facebook User Reply:

    Fakta er bare, at Vibeke Storm gik 10.000 stemmer FREM i forhold til sidste valg og at partiet gik 3,7 % tilbage, hvilket er meget lig landsgennemsnittet. Så vælgerne er i hvert fald ikke specielt trætte af hende.

    Og at de borgerlige ikke kan lide socialdemokrater der har magten, det er nok en sindstilstand man må leve med.

  2. Respekt til Røpke, der trods alt nok var lidt for fremme i skoene. Et par år på udskiftningsbænken, og så vil der være brug for fightere som ham i SF.

    Facebook User Reply:

    ???

    PSJ Reply:

    Sætter gerne et ekstra ? efter Kaspers.

    Derudover, så undrer det mig lidt, at det tilsyneladende intet problem er at melde sig ud af egen gruppe – og vedblive med at være medlem af partiet.

    Er det virkelig kun S, der har taget højde for den slags mærkværdigheder i vedtægterne?