Andreas Røpke ude af SF og på vej til S?
Jævnfør rygterne, har Andreas Røpke nu meldt sig ud af SF. Andreas Røpke der forsøgte at blive regionsformand i Region Hovedstaden, ved at indgå forlig med de borgerlige, skulle efter sigende have meldt sig ud. Vi undersøger naturligvis sagen nærmere…
(17:58) Andreas Røpke skriver nu “Uafhængig socialdemokrat” på sin facebook profil. Tror ikke han skal regne med den store velkomstkomité hos Socialdemokraterne, som han forsøgte at stjæle regionsformandsskabet fra.
(17:59) Andreas skriver således på sin facebookprofil:
- Nu er jeg så uafhængig i en periode og har ingen planer om at stifte nye mystiske partier… To socialdemokratier er rigeligt at vælge imellem, når jeg før eller siden vender tilbage til partipolitik. Støtter stadig klart og tydeligt en regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen.
(18:03) Røpke er en del af den SF gruppe, der også lavede rav i den på Frederiksberg inden kommunalvalget, men intet tyder på at flere i den gruppe følger ham trop. En af hans nære allierede og venner, Anne-Mette Wehmüller skrev i går følgende besked på Røpkes facebook profil:
-Held og lykke med alle nye projekter. I politik er der ikke kun alliancer men også venskaber. Tak for dit engagement og vores venskab i partiet. Happy new year for venskabet også uden dig i SF.
(18:33) Andreas Røpke har netop fremsendt følgende erklæring til redaktionen:
“Jeg meldte mig ud af SF den 26. december. Jeg forlader ikke SF i protest, men blot i erkendelse af, at det projekt, som vi gik til valg på under min ledelse, nok reelt er mere socialdemokratisk end sf’sk. Derudover er et bredt politisk samarbejde vigtigere for mig, end det er for SF.
At skabe et moderne og effektivt sundhedsvæsen, hvor vi ikke hævder at alle de gamle hospitaler kan opretholdes på sigt er helt parallelt med det arbejde, som Socialdemokraterne gør i for eksempel Nordjylland og Midtjylland.
Jeg støtter meget den udvikling SF er igennem i øjeblikket og jeg håber fortsat, at SF kommer med i den næste regering. Jeg står bare et andet sted end jeg gjorde, da jeg gik ind i SF som 16-17 årig. Når jeg kunne være spidskandidat for SF ved det her regionsrådsvalg, så var det reelt fordi SF stillede op på et socialdemokratisk program. Og det har jeg tænkt meget over den sidste måned – og endt med at tage konsekvensen af.
Foreløbigt er jeg uafhængigt socialdemokratisk medlem af regionsrådet, som jeg bliver siddende i.”
(Dan) Den udtalelse lugter jo langt væk af, at Andreas vil melde sig ind hos Socialdemokraterne, hvis han får lyst til at melde sig ind i et parti igen. Der skal nok være en underlig kreds et sted, som vil have en ex-kendis, men ellers skal Andreas nok ikke forvente en varm velkomst. Og han skal passe på, for Vibeke kan godt lide at slå i bordet…



Kan det forstås på anden måde, end at Røpke mener at hverken SF eller Socialdemokraterne i regionen er ‘rigtige’ socialdemokrater? Det næste bliver vel at han hævder at V eller K har overtaget den position?
“Jævnfør rygerne” skriver I. Hvilke rygere er det? Alle storrygere i Danmark, eller har I blot spurgt nogle tilfældige rygere?
Dan, har I mulighed for at beskære billederne i rss feedet? Jeg får nogle kæmpe filer ud (aktuelt 3×8 skærmbilleder), dog med fine close-ups af Røpkes næsehår…