RU: Højere straffe er en hån mod voldtægtsofre
Radikal Ungdom er utilfredse med forslaget om at hæve straffen for voldtægt, som et bredt spekter af Folketingets partier støtter. Partierne håner ligefrem voldtægtsofrene ved ikke at tage problemet seriøst, mener de unge radikale.
– Højere straf vil ikke føre til færre voldtægter, udtaler Toke Helmø, der er retsordfører for Radikal Ungdom, og fortsætter:
- Når de andre retsordførere følger trop, tænker de mere på, at spille de hårde drenge i klassen, end at sikre offeret de rette forhold til at komme over overgrebet. Dermed håner de voldtægtsofrene, ved ikke at tage deres problem seriøst.
De unge radikale vil hellere have konfilktråd, hvor ofret kan møde deres gerningsmand og tale ud om oplevelsen, end længere fængselsstraffe.
- Hrdere straffe er ikke løsningen og løser ikke hverken voldsmandens såvel som voldsofferets problemer. Lad hellere voldsmandens deltagelse i et konfliktråd give en reduktion i fængselsstraffen. For her kan kvinderne, under sikre forhold, konfrontere deres overfaldsmænd og komme videre efter overgrebet, slutter Toke Helmø.
Den nuværende “normalstraf” for voldtægt er på cirka to år og tre måneder.
(DTG) Det er godt, at der i det politiske system (godt nok lidt i periferien) stadigvæk findes mennesker og partier som hellere stiller sig på forbrydernes end på ofrenes side og hvis automatreaktion ved enhver strafforhøjelse, er blank afvisning. Det kan godt være, at antallet af voldtægter ikke falder fordi straffen sættes op, men straf handler også om at sende et signal til befolkningen om hvor forkert vi mener en forbrydelse er. Og det er i hvert fald ganske krænkende for et offers retsfølelse, hvis hun møder sin gerningsmand lidt over et år efter at vedkommende har fået sin dom og han allerede der er ude af spjældet.
Se, nu er problemet med højere straffe, ud over signalinflation, at højere straffe, betyder flere folk i fængsel, hvilket suger ressourcer ud af det, der rent faktisk virker: Efterforskning, det der offer-forbryderkonfrontation, retsprocessen og så videre.
Det herostratiske argument, med det krænkede i at skulle se gerningsmanden kun et år efter, kan risikere at være bogstaveligt validt også efter straffene er blevet sat op. Fordi efterforskningen ikke går hurtigere, men snarere langsommere, ligesom retssagerne ikke starter tidligere eller forløber hurtigere, men langsommere grundet tungere risiko og færre penge – Det betyder længere varetægtsfængsling.
Varetægtsfængsling bliver trukket fra den idømte dom, fængselsvæsenet , der er overfyldte på grund af strafinflation, vil som det plejer i den situation løslader flere på grund god opførelsen. Og her er problemet*: Den almindelige date-voldtægtsmand vil have nemmere ved at blive løsladt på grund af god opførelsen, end voldstossen og junkien.
Kors sagt risikoen er offeret vil se tiden fra forbrydelse til domsafsigelse blive forlænget, hvilket ingen ønsker, og stadig risikere at se gerningsmanden på fri fod “for tidligt”
*det er min indtryk