Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

Johanne Schmidt-Nielsen: Søvndal er populist

SF har med Villy Søvndal som formand ikke bare foretaget en markant højredrejning – partiet har simpelthen fået populistiske tendenser, mener Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

Onsdag i Deadline 17′s Spørgetid på DR2 svarede Johanne Schmidt-Nielsen således ja på spørgsmålet, om folkesocialisterne politiske hamskifte og formandens mange hårde meldinger er udtryk for populisme.

- Jo, det kan det til tider være, svarede Johanne Schmidt-Nielsen, der blandt andet anklager SFs formand for at konkurrere med Dansk Folkepartis leder om at komme først:

- Han er nogle gange hurtigere end Pia Kjærsgaard. Det er sagen omkring Holbergskolen et eksempel på. Her kom Villy med en kritik, som intet formål har, forklarede hun.

Johanne Schmidt-Nielsen refererer til sagen om skolemødet på Holbergskolen i Københavns Nordvestkvarter, hvor Villy Søvndal foretog en kovending.

Først kaldte SF-formanden blandt andet skolemødet, der kun var for kvinder, for “reaktionært” og “middelalderligt”. Kort tid efter havde han dog en anden opfattelse og kaldte mødet for “en rigtig god idé”.

(Bendtsen) Johanne Schmidt-Nielsen skyder ikke ved siden af. SF er på ingen måde hvad SF var for blot fem år siden, og dette skal Enhedslisten klart udnytte. Går listen således ikke frem næste gang, vil det være en fiasko i en tid med rigelig af plads ude på venstrefløjen, hvor de gamle venner i SF måske har indtaget regeringskontorene.

(DTG) Hvor er det dog rart, at venstrefløjen har sådan et lille parti der kan sørge for at lege overdommmer og give stilkarakterer til alle andre, mens de selv sejler rundt på kanten af spærregrænsen og intet har fået gennemført de sidste 9 år…

Jeg har i øvrigt aldrig rigtigt forstået “populist” som skældsord, i min verden betyder det jo at man siger noget folk gerne vil høre og stiller sig på vælgerflertallets side. Ikke nogen dårlig kvalitet for en folkevalgt politiker.

Kilde: Danmarks Radio

Tagged som: ,

12 Kommentarer

  1. Og gudskelov for at SF ikke er hvad de var for fem år siden. Med et tamt socialdemokrati og radikale der nægter at forholde sig til vælgervirkeligheden var vi langt fra regeringsskifte uden det nye SF.

  2. Hvis det er udtryk for populisme og højredrejning at forholde sig til virkeligheden, har hun da ret.

  3. “Han er nogle gange hurtigere end Pia Kjærsgaard. Det er sagen omkring Holbergskolen et eksempel på. Her kom Villy med en kritik, som intet formål har”

    Jeg har ingen interesse i igen at diskutere mødet på Holbergskolen. Det er vist bredt anerkendet at de første politikere der udtalte sig (Villy og Inger Støjberg) blev forholdt en anden virkelighed end den mødet i virkeligheden var udtryk for.

    Men det er altså en mærkelig kritik der fremkommer fra JSN. Det er vel ikke skidt at værre “hurtigere end Pia Kjærsgaard” – faktisk mener jeg det er noget alle partier, der ønsker et alternativ til DF’s tolkninger af virkeligheden , bør stræbe efter.

  4. @ 3 Andreas: Problemet er når man er så hurtigt, at man overhaler Pia – højre om.

  5. ‘Populist’ er vel bare et græsk/latin ord for ‘folkelig’?

    JSN mener i virkeligheden at Villy Søvndal er ‘opportunist’. En opportunist er en, der bare skyder fra hoften. Det må man da sige at Villy Søvndal gjorde i sagen om Holbergskolen.

  6. Angående Holberskolens M/K møder

    Søvndal udtalte sig om noget helt andet, end det det i virkeligheden handlede om. (konsekvent adskilte M/K forældremøder )

    Den opmærksomme læser/seere vil også lægge mærke ti, at der ikke er noget spørgsmål i forbindelse med Willys udtalelser, da det netop ville afsløre på hvilken baggrund udtalesen er blevet fremprovokeret.

    Når Enhedslisten angriber sine nærmeste venner, mod bedre vidende, er da om noget smart spin og manipulation, så jeg mener faktisk at Enhedslisten i større grad end SF kan kaldes populistisk.

    Men bare for en ordens skyld; Intetville kunne overgå regeringen i nysprog,snyd, bedrag, spin og manipulation.

    Nikolaj Reply:

    Søvndal udtalte sig om Holbergskolens mødre-møde! Hvis han ikke har sat sig ind i sagen, så skal torsken klappe gællerne i og lade være med at bidrage til hysteriet. Det gælder også alle andre politikere, hvoraf DF er de værste.

    Jan Hoffmann Reply:

    Mener du det alvorligt. At hvis en politiker bliver ringet op af en journalist, får præsenteret et sag og et spørgsmål til denne, så skal han/hun svare:

    “Desværre, jeg skal lige hjem og researche lidt, jeg føler ikke jeg har tilstrækkelig viden om det”

    Lars Gaardhøj Reply:

    Ja, det er tilladt at sige, at man ikke kender den konkrete sag, men at man straks vil undersøge og ringe tilbage. Det holder bedre end løbe med en halv vind. Søvndal har tabt en del troværdighed og tilsyneladende også vælgeropbakning på denne sag.

    Nikolaj Reply:

    Ja, selvfølgelig gør jeg det. Jeg er klar over at de fleste politikere er svindlere og bedragere og bruger deres erfaring til at udtale sig på en måde, så de ikke kommer i fedtefadet. Men derfor bør vi som vælgere alligevel kræve at politikerne holder kæft om ting, de ikke ved en disse om!

    Erikk Reply:

    Det tror jeg vi alle har lært af den sag, i særlig grad Willy, Problemet er at sagen stadig misbruges, utroligt nok af Enhedslisten der rent faktisk burde kende sagens sammenhæng

  7. Alle kan jo i et eller andet omfang beskyldes for populisme – incl. Johanne selv