Løkke vil ikke have en ny spindoktor?
(Dan) Lars Løkke Rasmussen meddelte idag på sit pressemøde, at han ikke ønsker at ansætte en ny særlig rådgiver eller spindoktor om man vil. Undskyldningen er at Lars Løkke mener han er erfaren nok til at klare sig selv uden og at han hellere vil have bistand som venstreformand, end som statsminister.
Det virker helt skørt, at en statsminister ikke benytter sig af alt den hjælp han kan få. Statsministeren må jo synes at alt går godt og at der ingen problemer er…. Ikke den verden jeg lever i.
Jeg har skrevet det før, og gør det igen. For mig at se ligner det her klargøringen til snarlig valgkamp. De særlige rådgivere har en akavet rolle i en valgkamp, da de ikke for offentlige kroner må lave partivalgkamp. Derfor bliver de ofte fritstillet, og får i valgkampen løn fra Venstres partikasse. Søs Marie Serup har ikke behov for denne fritstilling, med hendes nye stilling.
Det her ligner, at Lars Løkke Rasmussen har sat statsministeriet på pause eller standby, og nu ligger alle kræfter ind i en valgkamp, som kan udskrives straks Venstres organisation er klar. Nu går der ikke længe før rygter om annonceopkøb, bestilling af kampagnebusser og lign. begynder…
Søs Marie Serup udtaler selv:
- Et sted ude i en ikke så fjern fremtid står årtiets valgkamp og blinker. Og det kræver en hel særlig indsats, når man har siddet ved regeringsmagten i over otte år og i øvrigt også lige har været igennem et formandsskifte både for Venstre og de konservative. Det kræver en helt særligt indsats.
Kilde: Live pressemøde og Pol.dk


Valgkamp nu? Det er jo opskriften på det sikre nederlag for Løkke. Måske hvis vælgerne havde udvist større begejstring for det “nye” politiske program og ministerrokaden. Men den plan er jo ødelagt.
[Reply]
Mon ikke det skal tolkes som han ikke har fundet den rette endnu, men har nogen i kikkerten som han snakker med. Han sagde jo også at han havde den perfekte regering og ikke havde behov for nogen rokade.
På det tidspunkt var tidspunktet enten ikke det rigtige (pga. PSM’s søns død) eller fordi de rette folk til ministerposter ikke var fundet/aftalt med endnu.
Det samme kan gøre sig gældende her, han benægter alt indtil en er ansat (hvilket nok snart sker).
En valg lige nu ville være meget mærkeligt efter en rokade (det vil selvfølgelig også have en chokeffekt), men der er en række ministre som slet ikke har sat sig ind i sit nye område (Har Brian M beskæftiget sig med økonomi og erhverv i nyere tid, har Troels Lund med skat, Karen elleman og miljø osv?) Det vil være meget mærkeligt at skulle holde politiske debatter og ikke være helt inde i det stof man sidder som minister for.
[Reply]
Der skal jo ikke være valg nu. De skal lige have deres nye sekretariat op og køre. Men som dagene går er jeg mere og mere tilbøjelig til at give dig ret…
[Reply]
marts 3rd, 2010 at 5:15 am
Det er jo et ret nemt udsagn at sige, at som dagene går, nærmer den tid sig, hvor man kan sige at “nu er valget lige om hjørnet”
[Reply]
Når begge blog-redaktører taler om snarlig valgkamp, hvad mener I så helt præcist tidsmæssigt? April/maj, september/oktober, næste vinter?
[Reply]
Facebook User Reply:
marts 3rd, 2010 at 11:08 am
Statsministeren har naturligvis ikke lagt sig fast på en valgkampsdato endnu, men jeg ville ikke blive overrasket hvis den blev udskrevet i august, sammen med fremlæggelsen af en finanslov.
Ellers også er det bare mit håb, at vi kan få lov at lave folketingsvalgkamp uden skiundertøj og handsker på. Kan ikke udelukke det er ønsketænkning
[Reply]
Det kunne være sjovt med et sommervalg for en gangs skyld. Så skal der brevstemmes fra Costa del Sol!
[Reply]
Lille Lars venter vist bare på Pia Pisksvinger giver grønt lys til at festen kan begynde. Alt imens støvlerne borer sig længere og længere ned i mudderet.. Måske så langt ned at de kommer frem med næste vulkanudbrud på Island. Det er jo et ret så glødende forhold der er mellem dem.
[Reply]