Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

Christiansborg-politikere mod vindmøller – trods lokal opbakning!

Vindmølletestcenter i Østerlid: Mens både et samlet Thisted Byråd og det lokale erhvervsliv i Thy kæmper indædt for at få Folketinget til at give grønt lys for opstillingen af kæmpevindmøllerne i Nordvestjylland, kæmper politikerne på Christiansborg imod.

I dag havde en minimal skare draget fra Thisted til København for at demonstrere mod møl-lerne, og de fik opbakning fra både de radikale, Enhedslisten og Liberal Alliance.

- Så prøver de at lade som om, det vil føre til bunker af lokale arbejdspladser. Det er sim-pelthen den største narresut, man har leveret i nyere tid, sagde politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.

De Radikales leder Margrethe Vestager bedyrede, at hendes modstand ikke var en modstand mod vindmøller.

- Selvfølgelig skal vi have et testcenter, sagde hun.

- Men vi har svaret meget klart, at det ikke skal være i Østerild. Først og fremmest fordi omkostningerne for naturen er så helt utrolig tung.

Også Enhedslistens Per Clausen talte imod møllerne.

De tre partier er åbenbart ligeglade med at både et enigt byråd i Thisted indtrængende beder om at få testcenteret og det lokale erhvervsliv også gerne vil have det.

De eneste der ikke vil have det er en lille flok højtråbende miljøtosser.

(DTG) Ufatteligt. Udkants-Danmark skriger på offentlige investeringer og her er der tilmed tale om “Grøn Vækst”, som man skulle tro både Enhedslisten og De Radikale gik ind for, men næ nej. Endelig sker der noget og så kommer der alle mulige smarte Københavner-politikere rendnde og fortæller dem, at det er en dårlig idé. Ikke overraskende, at de ind imellem føler sig røvrendt i provinsen.

I øvrigt fik de tre partier tilsammen 6,2 % af stemmerne i Thistedkredsen ved sidste folketingsvalg.

Kilde: Nordjyske

Tagged som: , ,

5 Kommentarer

  1. David, hørt, hørt, fuck træerne, fuck Danmarks Naturfredningsforening og udsigtsfacisterne

    Lene Husum Reply:

    Uintelligent!

  2. Da jeg hørte om vindmølleparken undrede jeg mig meget. Nu har der i mange år været snakket om at man kunne bygge havvindmølleparker, og så vil man nedlægge en plantage i Thisted for at sætte møller op.

    Men det er jo noget man vil i Thisted, det minder lidt om Skjern Å-sagen, hvor man havde flyttet åen for at gøre det mere praktisk for at bo og arbejde der, men på Christiansborg synes man det ødelagde dansk natur og så skulle den flyttes tilbage. En del københavnerne lyder som om de ikke ved hvad der foregår i Jylland, men har brug for at der er noget natur i landet så man kan tillade sig at være storby på Sjælland.

    Man siger at politikerne taler i øst og vest. Her er det rigtigt i bogstaveligste forstand.

  3. Det var da den værste omgang crap jeg længe har set.

    for det første så er det kun byrådet i thy + et par enkelte andre ude i erhverslivet som faktisk ønsker at få det testcenter lige præcis der, som de mener skaber masser af arbejdspladser og det kun bliver dansk, men hvordan kan det så være at der max kommer 2 arbejdspladser ud af det og at Kineserne er begyndt at ligge bud ind på at få sat en testmølle op.

    for det andet, så har vi fået stukket den ene løjen efter den anden, VVM-redegørelserne er noget lort og hele forløbet har været meget hemmelig og meget udemokratisk.

    For det fjerde, så smadrer man ikke naturen og dyrelivet for at rede naturen, når der er mange andre alternativer.

    Største delen af Thyboerne ønsker faktisk ikke at få ødelagt denne plantage.

    Hvorfor er det altid naturen og dyrelivet som skal betale prisen.

  4. Det er tankevækkende, at den medietrænede “miljø”minister Karen Ellemann (V) efter at have smidt håndklædet i ringen efter 1. runde nu indbyder Folketingets partier til 2. runde med følgende bemærkning : “Der vil ved mit nye oplæg til løsning af sagen være mulighed for, at det vil støje mindre for de omkringboende, men de 5 ejendomme, der skulle eksproprieres, vil stadig blive eksproprieret”.

    Hertil må det overfor “miljø”ministeren bemærkes, at den skal du længere ud på landet med !
    Der er ingen tillid til de forslag, som Miljøministeriet og lakajerne i By- og Landskabsstyrelsen præsenterer så længe man ikke forholder sig til det væsentlige !

    Skal vi overhovedet have et industrielt testcenter placeret midt i et unikt naturområde ?

    Selvfølgelig ikke !

    Og ved at ændre på de gældende møller, vil støjen fra testcenteret ikke blive mindsket. Det er denne samme gang lirumlarum fra “miljø”ministerens side. Engang havde man respekt for Ellemann, – det har vi ikke mere !

    Som foreslået af Dansk Folkepartis miljøordfører Jørn Dohrmann kunne testcenteret placeres på en kunstig halvø,- eller på andre arealer uden særlige landskabelige beskyttelsesinteresser.

    Sven Koefoed Hansen, Ditte Svendsen, Karen Ellemann og ikke mindst Troels Lund Poulsen og hvorfor ikke “Lille Lars fra Græsted”. Hele denne 5-bande burde sammen med Vindmølleindustriens direktør Jan Hylleberg erkende, at man ikke sådan uden videre kan tillade sig at placere industrianlæg i naturbeskyttede områder !

    Selvfølgelig vil der rulle hoveder. Nogle vælger blot selv at gå før tid. Det er netop set på Amager. Mon ikke at nogle af de nævnte skulle begynde at se sig om efter en mere meningsfuld beskæftigelse ? Begynd blot med det samme ?