Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

V: Folketingsmedlemmer fortsætter efterlønsdiskussion

De må gøre det med vilje, medlemmer af Venstres folketingsgruppen fortsætter med at diskutere efterlønsspørgsmålet, selv om statsminister, gruppeformand og den politiske ordfører, har forsøgt at få dem på bedre tanker. En rundspørge som Politiken har lavet viser, at en gruppe af Venstres MF’ere ønsker reformer af efterlønnen – jo før, jo bedre. Det skriver Politiken.dk.

- Jeg er parat til at diskutere efterlønnen, og det tror jeg reelt, at alle er, siger tidligere videnskabsminister Helge Sander til Politiken, og meldingen er den samme fra Preben Rudiengaard, der åbenlyst ikke har fået talt nok siden han i sidste uge lavede stor ståhej om pensionsskatter:

- Hvis du er vital og aktiv og har nået 60-års alderen, er tiden løbet fra, at man bare går og hygger sig på golfbanen. Så hænger efterlønnen ikke sammen, siger han.

Også et enkelt anynymt medlem lister sig frem:

- Hvis det stod til mig, så var efterlønnen allerede afskaffet. Vi har simpelthen ikke råd til som samfund, at gode, raske folk går på pension som 60-årig, siger vedkommende.

Den politiske ordfører Peter Christensen prøver at holde låg på diskussionen.

(DTG) I det sidste år med Anders Fogh Rasmussen ved roret, var det normalt at den interne kritik blev luftet når chefen var i udlandet på en af sine mange jobsamtaler forberedelsesmøder til klimatopmødet. Nu behøver chefen ikke være længere væk end Ringsted, før musene straks danser på bordet (se billede).

Også rart at se “anonyme kilder” igen kommer på banen med kritik af ledelsen, det er når man læser den slags, at man helt kommer til at blive nostalgisk og tænker på Svend Auken.

Noget helt tredje: Hvem er denne “Helge Sander”? Er han en dansk politiker, jeg har fulgt en del med de sidste ti år og jeg mindes ikke, at have hørt om ham før. Hvem er han? Nogen læsere der kan hjælpe med at opklare mysteriet?

Kilde: Politiken

Tagged som: ,

7 Kommentarer

  1. I følge wikipedia kommer følgende op på Helge Sander…

    Stifter af og formand for Elevrådssammenslutningen for Vestjylland 1966-68. Formand for Herning Cykle Klub 1973-74. Medlem af Danmarks Cykle Unions (DCU) udtagelseskomité 1974-75, af DCU’s repræsentantskab 1974-76, af unionens lovudvalg 1977-82 samt af Amatør- og Ordensudvalget 1982-2001. Medlem af bestyrelsen for Europahøjskolen, Møn, 1976-77. Medlem af Jernbanerådet (DSB) 1988-94, af Kristelig Lytter- og Fjernseerforenings landsstyrelse 1990-96, af bestyrelsen for Danmarks Sportsmuseum 1991-94, af DDL’s repræsentantskab (SAS) 1991-97 og af Statens Ligningsråd 1992-94. Medlem af bestyrelsen for Midtjysk Skole- og Kulturfond og Nygaard Skole i Ørre 1994-2001.

    [Reply]

    David Troels Garby Reply:

    Desværre, det siger mig ikke noget. Der står i artiklen at han har været en slags minister, men det hjælper ikke umiddelbart på min hukommelse. Måske har det været i et andet land?

    [Reply]

  2. Come on David! Helge Sander er manden der var med til at få indført betalt fodbold sammen med Harald Nielsen sidst i 1970′erne!

    [Reply]

    David Troels Garby Reply:

    Er han blevet politiker? Det kan sørme gå hurtigt ned af bakke for ethvert hæderligt menneske!

    [Reply]

  3. Havde han ikke i gang i et oxymoron på et tidspunkt

    [Reply]

  4. LOL – han har nu været mere i medierne end i den tid han angiveligt var minister. Det er kosteligt, hvis ikke det var så alvorligt.

    [Reply]

  5. Hej David

    Hvad ligger du i det, når du mener de gør det med vilje? Altså at de fortsætter en diskussion, selvom den burde være lukket.

    Er de ligeglade med ledelsen? Er det oprør? Hvad er betydningen af at Løkke ikke kan være herre i eget hus?

    [Reply]

Skriv en kommentar