Ø splittet: Kønskamp eller arbejderkamp
Enhedslistens årlige centrale prioritering af deres folketingskandidater skaber endnu en gang ballade for det lille venstrefløjsparti. Denne gang skyldes uenigheden ikke Asmaa, men spørgsmålet om et eventuelt fjerde mandat i Folketinget skal gå til enten en kvinde eller en arbejder. Det skriver DR.
Enhedslistens medlemmer har i en urafstemning placeret 3F-formand fra Silkeborg, Christian Juhl, på en fjerdeplads efter de nuværende tre folketingsmedlemmer, Johanne Schmidt-Nielsen, Per Clausen og Frank Aaen, i urstemningen tidligere på året. Det fjerde nuværende folketingsmedlem, Line Barfod, genopstiller ikke.
Men et flertal af årsmødedeltagerne har ønsket at sikre, at Enhedslisten efter det næste valg ikke står med Johanne Schmidt-Nielsen og tre midaldrende mænd og derfor har de ønsket at forfremme den 35-årige københavnske arkitekt Christine Lundgaard til en af de fire “sikre” kredse, hvor folketingskandidaterne er opstillet.
Ved en afstemning på årsmødet i Korsgadehallen, på Indre Nørrebro, lykkedes det imidlertid kun samle 60 procent for denne kandidatliste.
En alternativ kandidatliste, hvor Christian Juhl får en af de fire sikre kredse, fik 40 procent af stemmerne.
Så nu skal medlemmerne ud i endnu en urafstemning.
(DTG) Fremragende system… I øvrigt fedt, at årsmødet bare vælger at ignorere medlemmernes valg af kandidat og så stemme på en anden. Det er da en mærkelig form for demokrati, specielt for et parti som ikke så få gange har brokket sig i de uretfærdige i de gentagne EU-afstemninger…
Kilde: DR
[...] This post was mentioned on Twitter by DanskPolitik. DanskPolitik said: #dkpol: Ø splittet: Kønskamp eller arbejderkamp http://www.dansk-politik.dk/blog/2010/05/%c3%b8-splittet-k%c3%b8nskamp-eller-arbejderkamp/ [...]
Jeg ville gerne høre lidt mere om valgproceduren.
Tidligere har de delegerede haft alt for mange stemmer hver, og det kan give en rodet valgmatematik.
Det håber jeg, at Ø forsøger har rettet op på. Rodet valgmatematik var måske een af grundene til, at Asmaa overhovedet blev valgt sidst.
Den yderste venstrefløj har siden Stalin haft meget svært ved valghandlinger og stemmesedler. Mange ræverøde anser stemmesedler og hemmelig afstemning for en borgerlig opfindelse.
Den yderste venstrefløj og fagbevægelsen har været ramt af former for undertrykkelse af afstemninger og/eller stemmesvindel og/eller procedurefixerier i en eller anden grad, og derfor tror jeg, at en del x-kommunister m. flere er utrykke ved stemmesedler.
Det virker som om, at partiet forsøger at tage moderne valghandlinger seriøst og er ved at opbygge et moderne system med stemmesedler og frie moderne valg. Men vejen kan være lang og bombet.
Grundliggende syns jeg, det er fedt, at det lille parti tænker strategisk så både ungdom og begge køn bliver repræsenteret i Folketinget.
Undgå stemmespild
Det er samlet set for hele venstrefløjen vigtigt, at Ø ikke går under spærregrænsen for så kan hele rød blok få svært ved at få magten.
Teoretisk set kan Ø komme i Folketinget med kun 3 mandater og under 2% af stemmerne fordi Ø’s stemmer er koncenteret i byer hvor kreds/”Haugaardmandater” giver valg.
Samlet set mener jeg, at hele øvelsen tyder på, at partiet forsøger sig med mere og mere demokrati i et venstrefløjsmiljø, som har været ramt af antidemokratisk tankegang og mistillid til demokratiet nu og da.
Topstyring
Partiet har som alle andre partier behov for topstyring nu og da for at kunne holde sammen og komme videre. Det er et paradox i et ventrefløjsmiljø som ofte på overfladen forsøger at virke græsrodsstyret.
Kommunismen var ultratopstryret og mange græsrodbevægelser er det jo faktisk også.
Den demokratiske øvelse som partiet er ude i er vel en balancegang imellem medlemstyring og topstyring og partiet har behov for begge dele.
Jeg syns det er fint at Ø fosøger sig frem med videreudvikling af demokratiet i partiet, selv om det ser rodet ud.
[Reply]
maj 18th, 2010 at 7:46 pm
@Carsten:
Du skriver “Teoretisk set kan Ø komme i Folketinget med kun 3 mandater og under 2% af stemmerne fordi Ø’s stemmer er koncenteret i byer hvor kreds/”Haugaardmandater” giver valg.”
Det giver ikke helt mening. Et parti kan minimum få 4 mandater. Hvis de fx ikke få 2% på landsplan med opnår et kredsmandat i København kommer der 3 “ekstra” folk med fra EL ind i folketinget udover det vundne kredsmandat.
[Reply]
rettelse (tastefejl) – der skulle stå “Hvis de fx ikke får 2% på landsplan men opnår et kredsmandat”…
altså hiver kredsmandatet (fx Johanne) de 3 andre med ind…
[Reply]
Kasper Bjering Jensen Reply:
maj 18th, 2010 at 10:30 pm
Hej Jakob
Hvad bygger du det egentlig på? Jeg var overbevist om at det hang sådan sammen, at man med 2% af stemmerne var sikret 4 mandater, men at dette ikke gjaldt ved f.eks. opnåelse af et kredsmandat.
Nu har jeg undersøgt sagen og umiddelbart findes “mindst 4 mandater”-reglen ikke længere i valgloven (jeg er dog ret sikker på den gjorde det i den gamle fra før struktur-reformen). Når et parti med 2% af stemmerne typisk får 4 mandater, skyldes det umiddelbart alene at dette stemmetal typisk giver adgang til det antal mandater i følge beregningsmetoden (men teoretisk kan det godt være 3).
Sådan fremstilles det også her: http://da.wikipedia.org/wiki/Spærregrænse
Nogen der kan opklare – selv er jeg lige nu lidt overrasket over hvad jeg kom frem til…
/Kasper
[Reply]
Andreas Reply:
maj 19th, 2010 at 11:29 am
Du har ret. Loven siger:
Tillægsmandaternes fordeling på partier
§ 77. Tillægsmandaterne fordeles blandt partier, der enten
1) har opnået mindst ét kredsmandat, eller
2) inden for hver af to af de tre landsdele, der er nævnt i § 8, stk. 1, har opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, eller
3) i hele landet har opnået mindst 2 pct. af de afgivne gyldige stemmer.
Stk. 2. Det opgøres, hvor mange stemmer der i hele landet er tilfaldet hvert af de partier, der er berettiget til tillægsmandater efter stk. 1. Det samlede stemmetal for disse partier divideres med tallet 175 med fradrag af det antal kredsmandater, der måtte være tilfaldet kandidater uden for partierne. Med det tal, der herved fremkommer, divideres hvert af partiernes stemmetal. De herved fremkomne kvotienter angiver, hvor mange mandater hvert parti i forhold til stemmetal er berettiget til. Hvis disse kvotienter ikke er hele tal og derfor tilsammen ikke giver det hele antal mandater, når brøkerne bortkastes, forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået (den største brøks metode). Er to eller flere brøker lige store, foretages lodtrækning.
Stk. 3. Hvis ingen partier har opnået flere kredsmandater end det samlede mandattal, som partiet i forhold til sit stemmetal er berettiget til, jf. stk. 2, er fordelingen i stk. 2 endelig. Det antal tillægsmandater, der tilkommer de enkelte partier, beregnes herefter som forskellen mellem partiets samlede mandattal og dets kredsmandater.
Stk. 4. Hvis et parti har opnået flere kredsmandater end det samlede mandattal, som partiet i forhold til sit stemmetal er berettiget til, jf. stk. 2, foretages en ny beregning. Ved denne beregning ses bort fra partier, som har opnået et antal kredsmandater lig med eller større end det samlede mandattal, som de er berettiget til i forhold til deres stemmetal. For de partier, der herefter kommer i betragtning, sker fordelingen af mandaterne efter tilsvarende regler som i stk. 2, og antallet af tillægsmandater, der tilfalder de enkelte partier, beregnes som anført i stk. 3.
Stk. 5. Hvis et parti efter den fornyede beregning har opnået flere mandater end det mandattal, som partiet i forhold til sit stemmetal er berettiget til, jf. stk. 2, får partiet tildelt det mandattal, som er beregnet i henhold til stk. 2. Der foretages en ny fordeling af de resterende mandater på de øvrige partier efter tilsvarende regler som i stk. 2 og 3.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123466
[Reply]
Kasper Bjering Jensen Reply:
maj 20th, 2010 at 9:52 am
Et pædagogisk eksempel på stk. 2 (uden valgte løsgængere):
Partierne har ialt fået 1 mio. stemmer.
Parti A har fået 495.000 (=49,5%)
Parti B har fået 280.000 (=28%)
Parti C har fået 205.000 (=20,5%)
Parti E har fået 20.000 (=2%)
Hvert af disse stemmetal skal divideres med 1.000.000 / 175 = 5714
Derved fremkommer følgende kvotienter:
Parti A: 86,6
Parti B: 49,0
Parti C: 35,9
Parti D: 3,5
Det giver dem krav på hhv. 86, 49, 35 og 3 mandater.
Dette summerer til 173. Der er altså 2 mandater i overskud.
Disse fordeles til de to største rest-brøker, som er parti C’s 0,9 og parti A’s 0,6.
maj 19th, 2010 at 8:29 pm
Jeg må jo bare være meget “out-of-date”, eller hvad man nu siger. Jeg var helt overbevist om, at det foregik sådan.
[Reply]
Nikolaj Reply:
maj 18th, 2010 at 10:44 pm
Nej. Tillægsmandater fordeles hvis en af tre kriterier er opnået:
- Partiet er over spærregrænsen (2 %)
- Partiet har fået et kredsmandat-
- Partiet har fået en nærmere bestemt andel stemmer i en landsdel. Kan ikke huske dette kriterie, men det er vist også meget hypotetisk.
Der er ingen automatik i at et parti minimum får 4 mandater. Hvis 50 partier hver får 2% af stemmerne, skulle der jo være 200 pladser i folketinget, og det er kun 175 der vælges i den sydlige del af kongeriget.
[Reply]
Det kan godt være jeg tager fejl, jeg har blot hørt fra Søren Søndergaard, at Ø kan komme i tinget med 3 mandater.
Grandonkel ChristmaxMøller og Jacob Haugaard har været i tinget med 1 mandat.
Hvis Glistrup stillede op alene på Ishøjegnen kunne han måske også komme i tinget, men han er død.
Mange store politikere kan trække et mandat helt selv fx Anders Fog, Pia Kjærsgaard og Mogens Lykketoft.
Hvis fx Johanne Smidth-Nielsen, Frank Aaen og Per Clausen trækker et mandat helt selv så er Ø vel i tinget med 3 mandater. Men måske ikke som partiliste.
Men så skal alle Ø-vælgere nok stemme personligt på dem.
SF’s højredrejning giver plads til Ø så Ø burde kunne krybe sig over 2%. Ø skal give kapitalismen tæsk, Afganistankrigen tæsk, klima og miljø, studerende, fx nej til SU-forringelser OSV.
Ø skal passe på ikke at forsumpe i en muiltikulturel hallalhippie-dagsorden som ikkeengang Ø’s vælgere gider længere. Partiet kan dog sagtens kræve gode forhold på asylcentre OSV.
Og nedsættelsen af den kriminelle lavalder til 14 år bør Ø råbe op om.
Ø skal ikke råbe med på anti-DF, men give gode bud selv.
Hvad vil partiet selv?
[Reply]
Nikolaj Reply:
maj 22nd, 2010 at 12:57 pm
Jeg tror du bør læse lidt op på det danske valgsystem…
[Reply]