Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

Bondam får ballade for boldbilletter

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam

Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester, Klaus Bondam (B), fik en tur i Parken og se fodbold betalt af TDC. Og det er åbenbart et problem. Det skriver B.T.

Arrangementet, som omfattede fodboldbilletter, fadøl og middag, fandt sted under kampen mellem F.C. København og Olympique Marseilles den 18. februar.

Ifølge en lektor i forvaltningsret, er det ulovligt, såfremt der er tale om en egentlig gave.

En talsmand for Klaus Bondam afviser kritikken.

- Bondam synes, det var fedt, at TDC inviterede til møde lige præcis i Parken, og at der var mad med, det havde han det meget godt med, siger borgmesterens pressechef, Lars Bøgeskov, til B.T.

(DTG) Det er jo helt ude i hampen. Hvis det her er et problem, så kan vi godt lede os om efter hunderedevis af nye politikere her i landet, fordi kommunalpolitikere (og masser af folketingsmedlemmer og ministrer) i hobetal modtager sportsbilletter, enten direkte fra klubberne eller fra alle mulige sponsorer – og ja, nogen af dem inkluderer også en fadøl og en frokostbuffet.

Der er masser af virksomheder og kommuner der bruger fodboldbilletter som en del af deres pleje af deres forskellige forretningsforbindelser, og det er i mine øjne almindeligt accepteret, at man sagtens kan holde uformelle “møder” på et stadion, så derfor kan sådan en gave ikke betegnes som “uberettiget” .

Jeg forventer derfor heller ikke, at der skulle falde dom imod Bondam i den her sag.

Kilde: B.T.

Tagged som:

4 Kommentarer

  1. Var helt færdig over pressecheffens citat, da jeg læste artiklen. Forestillingen om, at Bøgeskov har fået det læst op i telefonen og så sagt: >>Yes, den kører vi med.<< Classic

  2. Så vidt jeg husker, så skal der en hotel-overnatning med i pakken før en billet til en Madonna-koncert i Horsens blev et problem (ifølge Ombudsmanden). Men jeg er lidt usikker på det, så jeg må hellere få læst op på det inden eksamen.

  3. Forfriskende klare svar fra Bondams og TDCs folk – det er en ikke-sag. En sjovere vinkel på historien havde været at ham der skaffede Bondom borgmesterposten nu også skaffer ham mad og fodboldbilletter. Kan den mand ikke klare noget på egen hånd? ;-)

Tracksbacks

  1. Tweets that mention Bondam får ballade for boldbilletter | Dansk-politik.dk -- Topsy.com