Helle Thorning trækkes ind i “privatskole-gate”
Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, har besluttet at tage sin datter ud af en folkeskole på Østerbro og i stedet flytte hende til en privatskole. Dobbeltmoralsk mener Venstre.
Helle Thorning-Schmidts to børn går i øjeblikket på den offentlige skole, Strandvejsskolen, nær deres hjem, men den ældste datter har den seneste tid oplevet, at flere af hendes klassekammerater har forladt klassen, og det er hun ked af, forklarer partiformanden.
Efter sommerferien begynder datteren derfor på en privatskole som også ligger på Østerbro.
Politisk ordfører for Venstre, Peter Christensen, siger, at det virker dobbeltmoralsk, at omtrent hele den socialdemokratiske ledelse vælger privatskolen, når man tidligere har kritiseret andre forældre for at gøre det samme.
- Socialdemokraterne har jo kørt en meget hård retorik, hvor man har talt om at være solidarisk med B-holdet. Så virker det mærkeligt, når de så selv vælger at være på A-holdet, siger Peter Christensen.
(DTG) Hold nu op, det er jo helt ude i hampen det her.
Et) Helle Thorning har, i modsætning til Mette Frederiksen, aldrig stået med løftet pegefinger og skældt danskerne ud for at være dårlige mennesker, fordi de nu valgte at sende deres børn i privatskole.
To) Enhver der har været på en københavnsk folkeskole ved, at det er et problem med affolkning i de ældste klasser. Det er langt hen af vejen et demografisk problem. Børnene forsvinder simpelthen, enten til forstæderne eller til privatskolerne, og så sidder man tilbage med nogen meget små klasser.
Tre) Thorning-Schmidts datter vil gerne være sammen med sine veninder og så kommer Karl Smart nede fra Aabenraa og gør det til et politisk problem. Bland dig dog uden om. Hvad skete der lige med, at man ikke bruger børn i den politiske kamp? Der er jo ikke tale om at de vender folkeskolen ryggen, den anden datter går jo stadigvæk i den og den første har gjort det i otte år.
Fair nok at gå efter Mette Frederiksen, som “talk the talk, but don’t do the walk”, men hvorfor andre socialdemokrater – og deres børn – åbenbart skal blandes ind i det her, kræver simpelthen en bedre forklaring fra Venstre? Det er for lavt at score billige politiske point på det her.
Kilde: DR



Spis nu lige brød til ikke! Jeg finder det naturligt nok, at man sætter spørgsmålstegn ved Mette Frederiksens meget bombastiske udtalelser om privatskoler kontra folkeskoler, når man så ser hendes gøren og laden i praksis. Men det har hun jo så svaret på, syntes jeg egentlig på en meget saglig måde.
Nu kører historien så videre med Helle Thorning som hovedperson, f.eks. i nyhedsbåndet på TV2News som den helt store historie. Og det kan den jo ikke bære. Altså hvis man af principielle grunde mener at folkeskolen skal være den grundlæggende skole for danske børn, er man da ikke dobbeltmoralsk fordi man selv vælger en anden løsning!
Så kan vi blive ved. Hvem er så ikke dobbeltmoralske? – Kan alle de folketingspolitikere der har stemt for forhøjede afgifter på tobak og spritus – for at få folk til at holde op med at ryge og drikke – mon så sige sig fri for at ryge? Næppe Alle! Og er der heller ingen af dem der nogensinde drikker dette forfærdelige spritus? Næppe!
Mette Frederiksen har som frue socialdemokratisk “social ansvarlighed” tegnet liste A’s forhold til folkeskolen og danskerne. Når det så viser sig at hele S toppen ikke bruger folkeskolen så er det da helt klart noget som de borgerlige skal udnytte.
Når det er sagt så er jeg enig med Garby: Det er ligegyldigt Helle Thornings og Sass Larsens børn går i en folkeskole eller privatskole, de to har så vidt jeg ved ikke propaganderet for at alle skal vælge folkeskolen.
Det her er simpelthen under lavmålet. Selvfølgelig må socialdemokraters børn da gå i privatskole, hvis det er bedst for dem på den måde – sådan er systemet jo opbygget i dag, og så må man jo agere derefter. Vi klandrer jo heller ikke Frank Aaen med flere for ikke frivilligt at betale mere i skat, fordi de ønsker højere skat. Vi udstiller heller ikke borgerlige for at have modtaget SU som gymnasieelever, eller smælder mod DF, fordi de engang har opholdt sig andre steder end Danmark.
Det er helt absurd, at det er blevet til en sag, og at Helle Thorning Schmidts datter skal trækkes i medierne.
“To) Enhver der har været på en københavnsk folkeskole ved, at det er et problem med affolkning i de ældste klasser. Det er langt hen af vejen et demografisk problem. Børnene forsvinder simpelthen, enten til forstæderne eller til privatskolerne, og så sidder man tilbage med nogen meget små klasser.”
Burde det ikke umiddelbart være en god ting – altså der bliver altid råbt over at der er for mange elever i klasserne og at der skal sættes penge af til at sænke klassestørrelserne. Nu bruges det så som et argument for at der ikke er noget dobbeltmoralsk i at fjerne sine børn fra folkeskoler hvis der er få elever?
For mit vedkommende ser jeg ikke noget problem i at forældrene selv kan vælge hvilken skole man kan sende sine børn i’; men når den officielle linje i socialdemokratiet netop har været at man skulle modarbejde det frie skolevalg ; så virker det da paradoksalt at man selv flytter sine børn til en privatskole – og i HT’s tilfælde er det jo ikke bare en hvilken som helst privatskole der er tale om…
Det er jo lidt som i 90′erne hvor ledende socialdemokrater/fagforeningsbosser sprang over ventelisten på de offentlige sygehuse og tog en privatbehandling- mens man fordømte dem som gjorde det. Eller når SF og S kritiserer Venstres brug af spindoktorer – altså det er sgu lige så dobbeltmoralsk.
Ikke sagt på den måde at det kun er S der er dobbeltmoralske – det er snarere hele generationen af levebrødspolitikere over et bredt sprektra som er det. Når de ikke repræsenterer en idealistisk politisk overbevisning – men derimod blot skal have brød på bordet og vin i glasset; opstår denne inkonsistens mellem politiske forslag og personlige handlinger….
Det bør da være i den politiske borgers interesse at disse problemer opstår – også selvom det nu skulle gå ud over HT og socialdemokraterne frem for Løkke og Lenes ferier….
RasmusE Reply:
maj 10th, 2010 at 11:14 am
Jeg beklager, men på min planet er der ingen sammenligning mulig mellem en Lene Espersen, der tilsidesætter landets interesser til fordel for badeferie, og Helle Thorning Schmidt, der selv vil bestemme, hvor hendes datter skal i skole.
Naturligvis må de det. Og Helles argumentation holder hele vejen. Men det er jo det med den høje hest. Nyrup og Mogens Lykketoft fik i deres år nuanceret sossernes holdning til private løsninger – fra beton til pragmatisme, men i de senere år har man trukket fronterne op, så alt privat nærmest pr. definition er skidt. Eksemplet viser, at det nok er særdeles klogt at bløde op her igen. Eller dog i det mindst holde op med bragesnak. Det er jo på den baggrund, at S-ledelsen nu kommer i fedtefaddet .
Problemet er imidlertid ikke private løsninger, hvis politikerne klart definerer politikken, kravene til kvaliteten osv. Det er snarere det frie valg som ideologi, der er et problem fordi det er dyrt og uhensigtsmæssigt. Når det kommer til skolen, er et velfungerende lokalsamfund, der hænger sammen dog også en væsentlig prioritet,, som efter min opfattelse bør spille en rolle. Derfor vælger jeg også folkeskolen til og ser det som en væsentlig opgave som forælder, at medvirke til at udvikle den – ikke bare til gavn for mine børn , men også andres. Det bør ligge især socialdemokrater på sinde. Men det er klart, at der naturligvis kan være andre hensyn knyttet til det enkelte barn, der vejer tungere. Det ved alle jo, og derfor skal man også udtale sig derefter
http://www.bt.dk/politik/saadan-sagde-helle-thorning-i-2002
“I debatbogen “Forsvar for fælleskabet” kritiserer S-formand Helle Thorning-Schmidt forældre, der vælger privatskole til deres barn, for at være snæversynede. ”
Så har vi vel en situation a la Mette Frederiksens…?
Et) Helle Thorning har, i modsætning til Mette Frederiksen, aldrig stået med løftet pegefinger og skældt danskerne ud for at være dårlige mennesker, fordi de nu valgte at sende deres børn i privatskole.”
http://www.bt.dk/politik/saadan-sagde-helle-thorning-i-2002
@DTG: Ændrer dette ved om Helle Thorning handler dobbeltmoralsk? Eller er det først når det kommer frem at datteren blev opskrevet på venteliste førend hendes veninder flyttede?
David Troels Garby Reply:
maj 10th, 2010 at 1:48 pm
Kom nu, logisk tankegang er ikke forbudt. Hvis klassekammeraterne er flyttet på Ingrid Jespersen, hvor der er op til et års venteliste i de store klasse, så har de jo været skrevet på venteliste længere tid end Helles datter, så de har jo vidst at det ville ske.
Jeg ved godt at rettidig omhu ikke er Venstres stærke side, men det her er altså en problemstilling som mange københavnske forældre tumler med, nemlig at folkeskoleklasserne forsvinder, fordi ungerne flytter væk? Hvorfor tror du i øvrigt der bliver plads, også på privatskolerne?
Jan Nielsen Reply:
maj 10th, 2010 at 2:21 pm
Tror du skal læse linket og lave en update til din blog.
Søren Nørbak Reply:
maj 10th, 2010 at 2:35 pm
Ja, for mit vedkommende gør det.
Fra artiklen:
“I “Forsvar for fællesskabet” anbefaler Helle Thorning-Schmidt ti skridt til at øge sammenhængskraften i samfundet. Ét af dem lyder således: ‘Det skal gøres til et politisk mål at nedbringe andelen af elever i privatskoler.’”
Hykler.
David Troels Garby Reply:
maj 10th, 2010 at 2:37 pm
Det samme kunne siges om politikere der arbejder for at styrke den kollektive trafik, men som har en bil. Jeg mener stadig Thorning-Schmidt har “just cause” til at gøre som hun gør.
Jan Nielsen Reply:
maj 10th, 2010 at 2:57 pm
Okay…jeg glæder mig i hvert fald til at høre Helle T forklare, hvornår der er tale om “et egoistisk snæversyn i middelklassen” og hvornår der er en god grund.
Søren Nørbak Reply:
maj 10th, 2010 at 3:01 pm
Nej, det vil svare til at en politiker kæmpede for at begrænse antallet af biler og så gik ud og købte en bil. Hvorfor har den socialdemokratiske ledelse ikke været ude og sætte Mette F. på plads alle de gange hun har hyklet løs om folkeskolen når partiledelsen selv mener at privatskolen er løsningen. Det tegner et meget lidt flatterende billede af en partitop der siger et og gør noget andet.
RasmusE Reply:
maj 10th, 2010 at 8:25 pm
Søren Nørbak:
Man kan godt. køre rundt i en bil uden partikelfilter, men samtidig mene, at det skal være lovpligtigt at have et. Man kan godt sidde på et lille værtshus og ryge smøger, men samtidig mene, at det skal være fuldstændig forbudt. Man kan godt modtage SU, men samtidig mene, at den bør afskaffes. Og man kan godt mene, at i den bedste af alle verdener gik alle i en fælles og velfungerende folkeskole, men alligevel sende sine børn i en privatskole, hvis man ikke er tilfreds med folkeskolens tilbud.
Det er der intet forkert i. Debatten er helt åndssvag og er et usmageligt, men succesfuldt forsøg fra Venstre og konservative på at påstå dobbeltmoral, hvor der ikke er noget.
Ingen politiker eller noget menneske ville kunne klare at blive vejet på jeres dobbeltmoral-vægt.
Søren Nørbak Reply:
maj 11th, 2010 at 12:41 pm
RasmusE, en definition på hykleri:
“Hykleri er at foregive at have en særlig tro, holdning, værdisæt, følelse, kvalitet eller standard, som man rent faktisk ikke har. Hykleri opstår typisk fra ønsket om at skjule faktiske motiver eller følelser, eller fra en persons manglende evne til at leve op til de normer, man siger at stå inde for”
Hvis politkerne ikke kan klare dobbeltmoral-vægten så burde de finde et andet job eller endnu bedre en ny politik.
http://nyhederne.tv2.dk/article/30447016/
I en artikel fra Information den 5. august 2004 er Helle Thorning-Schmidt ligeledes citeret for at sige:
“Folkeskolen er der, hvor vi lærer hinanden at kende på tværs af etniske og sociale skel. Den er en vigtigt del af samfundets sammenhængskraft. Hvis man ikke bor og går i skole med de, der er en smule anderledes end en selv, har man ikke blik for, at de er der: man respekterer ikke hinanden, man kender ikke hinanden,” sagde Helle Thorning-Schmidt året før, hun blev Socialdemokraternes formand i 2005.
For mig at se ligner det altså dobbeltmoral…
RasmusE Reply:
maj 10th, 2010 at 8:28 pm
Jeg mener også, at det ville være bedst, hvis vi havde et velfungerende kollektivt transportsystem, som kunne transportere mig hurtigt og nemt til arbejde. Er jeg en hykler, fordi jeg kører i bil?
Er man en hykler, hvis man vil have skatten sænket, men modtager børnepenge?
Mette Frederiksen har formulerede sig forkert, men har nuanceret sit syn på verden, men HTS har intet galt gjort.
Det bliver bare SÅ sjovt at være politiker:
Modtog Brian Mikkelsen SU da han var studerende? Det er han da vist imod.
Har Anders Samuelsen og Vestager eller deres ægtefæller skrevet sig op til efterløn?
Ryger Lars Løkke stadig en smøg til en fest, selvom han har udtalt man burde stoppe?
Tør folk fra Enhedslisten tage en taxa, når de nu er så glade for busser?
Hvilke af deltagerne i velfærdsforliget tør gå på pension før de er 70?
Fik Lars Løkke Rasmussen influenza vaccination, selvom alle andre ikke havde behov for det?
Jan Nielsen Reply:
maj 10th, 2010 at 8:29 pm
Èn ting er at tage imod de ydelse, som samfundet har bestemt vi alle skal betale til…en anden er at skælde alm. mennesker ud for at vælge privatskoler og derefter selv gøre det.
Dan Holt Jensen Reply:
maj 10th, 2010 at 8:32 pm
Der er da ingen der skælder alm. mennesker ud for noget…
Martin Reply:
maj 10th, 2010 at 9:37 pm
Helle Thorning-Schmidt gør. Hun kalder folk egoistiske og snævertsynede, hvis de sender deres børn på privatskole.
Hvorefter hun selv gør det.
Hykler.
maj 10th, 2010 at 10:28 pm
@Martin
Lur mig om hvis du spørger Lars Løkke om han synes misbrug af offentlige midler er i orden at han svarer nej…
Jeg mindes nogle cigaretter som var (i første omgang) misbrug af de offentliges midler…
Kan du skrive hykler til det eller gælder det kun nogengange når det passer ind i din sag?
Øh, min sag? Hvad er det lige for en “sag” jeg har?
Jeg stemmer ikke Venstre og har ikke sympati for statsministerens bilagsroderi. Så det kan du godt pakke sammen.
I øvrigt drejer tråden sig vist om Helle Thorning-Schmidts skolevalg…
maj 11th, 2010 at 12:19 pm
Men det viser blot at hvis det her er hykleri så tror jeg de fleste på Christiansborg skal betragtes som hyklere…
Hvorfor skal Helle nu skældes ud???
Hun betaler da i det mindste selv for barnets skole – bare se hvad Jyllands Posten skriver om Venstre folk dags dato (15.05.2010). Faktisk sørger medlemmer af Helles parti for “solid” undervisning af Venstre ministre (Karen Ellemann) i “spinnets kunst” (se sammenhæng senere, men læs først citat fra Jyllands Posten)
———————————
“Venstre-minister Karen Ellemann brugte sidste år 40.000 skattekroner på at få én dags medietræning af den tidligere tv-vært Trine Gregorius.
Det afslører bilag, som Ritzau har fået aktindsigt i.
Gregorius havde den 25. august sidste år strikket et program sammen, der løb fra klokken 9.30 til 16. Karen Ellemann, der er i dag er miljøminister, var på daværende tidspunkt indenrigs- og socialminister. Det var det ministerium, der modtog en regning på 40.000 kroner plus moms.
Oplægget fra Trine Gregorius viser, at Karen Ellemanns medietræning bl.a. bestod af budskabstræning, personlig fremtræden og praktiske øvelser i form af studieinterview.”
————————————–
Hun fik da ikke meget ud af den træning – bare se madpakke sagen. Desværre kan spindoktorer ikke rette på fejlslagen og talentløs politik. Så uanset hvad dålige politikere bruger på “efteruddannelse” hjælper det ikke synderligt.
Trine Gregorius evner som underviser vil jeg sætte et stort spørgsmål ved (bortset fra at hun kan kæfte op som bare pokker – Jeg har aldrig hørt hende sige noget begavet) – Skal vi ikke bare konkludere, at de kloge narrer de mindre kloge. Og i dette tilfælde har en socialdemokrat narret en venstre “kvinde”. Jeg skal lige minde om at Trine i 2008 blev medlem af socialdemokratiet.
Gad vide om Socialdemokraterne er ved at infiltrere Venste, og faktisk årsagen til at Venstre ikke klarer sig så godt længere !!!!
Det er bare ærgerligt, at det er Skatteborgernes penge der skal bruges til den slags. Men vi kan jo spare pengene på “Marens” plejehjem og “Peters” skole.