Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

S og SF splittet om amnesti til skatteundragere

Nick Hækkerup (S), MFSocialdemokraterne er uenige med SF (og resten af Folketinget) om en aftale om, at skattesnydere med formuer placeret i skattely skal kunne undgå fængselsstraf, hvis de selv indberetter deres mellemværende til Skat i 2011. Det skriver Ritzau.

Ifølge skatteordfører Nick Hækkerup (S) er det kun rige danskere, der vinder ved aftalen, da det kun er dem, der har penge nok til at skjule beløb så store, at de under normale forhold vil kunne udløse fængselsstraf. En fængselsstraf, de altså kan slippe for, hvis de selv kryber til korset i 2011.

- For os handler det ikke om kroner og øre, men om ret og rimelighed. Vi synes ikke, det er rimeligt, at folk, der helt forsætligt har svindlet for store beløb, skal slippe for straf, siger Nick Hækkerup.

SF’s skatteordfører, Jesper Petersen, afviser dog kritikken.

- Jeg synes, det er en mærkelig måde at udlægge det på, for aftalen er ikke for at gavne velstillede danskere. Den er lavet for at gavne hr. og fru Jensen, der i årevis er blevet snydt for de riges skattepenge. Og de personer, der angiver sig selv i 2011, skal dog alligevel betale det, de skylder og en bøde på 60 procent af beløbet, siger han og kommer med kindhest til Socialdemokraterne:

- Jeg synes, man bør gå mere op i at få penge i velfærdskassen end i at få hævn.

(DTG) Jesper Petersen har virkelig taget SFs rolle som Danmarks nye erhvervsvenlige parti til sig:-)

Kilde:  Ritzau via Berlingske

Tagged som: ,

2 Kommentarer

  1. Til gengæld må man sige at S bestemt ikke har lagt sin erhvervsfjendtlighed bag sig :-)

    Valdemar Reply:

    Nu er det jo principelt forbrydere , man må gerne lige cirkulere tanken, før man lægge fast på en mening