S: Regionen blokerer for tidligere DFer
Selv om den lokale socialdemokratiske partiforening i Næstved byder Michael Rex velkommen med åbne arme, er den tidligere DF-politiker endnu ikke fuldbyrdet socialdemokrat. Det skriver Danske Kommuner.
På et møde mandag sagde den sjællandske regionsledelse nemlig nej til at give Michael Rex lov til at sidde både i byråd og regionsråd. Dermed bliver det op til partiets hovedbestyrelse at afgøre, om der skal gives dispensation for forbuddet mod dobbeltmandater.
Michael Rex brød med Dansk Folkeparti tidligere på året i protest mod partiets linje i sagen om det sjællandske storsygehus.
Kilde: Danske Kommuner



