SF og DF rygende uenige om israelsk militæraktion
SF og Dansk Folkeparti er rygende uenige om den israelske boring af det tyrkiske skib, der forsøgte at bryde den israelske blokade af Gazastriben, som ifølge det israelske forsvar, IDF, har kostet minimum 10 mennesker livet.
SF kalder det en forfærdelig og overdreven magtudøvelse. Vrøvl, siger Dansk Folkeparti, der mener Israel har gjort præcis det samme, som alle andre lande ville have gjort i samme situation.
- Israel har i forvejen store problemer med at legitimere noget som helst af det, de gør i Gaza, men dette viser, hvor langt de vil gå. Det er en forfærdelig og overdreven magtudøvelse, siger han og opfordrer den danske regering til at protestere over for Israel, siger udenrigsordfører Holger K. Nielsen (SF) til politiken.dk.
At Israel skulle have skudt mod aktivisterne uden at være blevet angrebet, mener Dansk Folkepartis udenrigsordfører er “det rene vrøvl”.
- De israelske soldater er jo ikke idioter – lad os nu holde op. Det ville et kæmpe image-problem for dem, og de har selvfølgelig haft klare regler at handle ud fra. De har gjort præcis det samme, som alle andre lande ville have gjort i samme situation, siger Søren Espersen til politiken.dk.
SF’s Holger K. Nielsen er ikke helt så sikker på, at Israel ikke kunne finde på at skyde uden først være blevet angrebet.
- Jeg betragter det som overvejende sandsynligt, at det er det, de har gjort. Vi har mange dårlige erfaringer fra tidligere – for eksempel offensiven i Gaza – hvor Israel brugte overdreven magt og ikke ville anerkende FN’s efterfølgende undersøgelse, siger Holger K. Nielsen.
Han mener, at israelerne har “gravet sig ned i et hul”, fordi landet har en overlegen militær magt.
Update: Udenrigsminister Lene Espersen (K) har indkaldt den israelske ambassadør, Arthur Avnon, til møde for at få en redegørelse.
(DTG) Det siger vist en hel del om Holger K. Nielsen, at han mener at det er overvejende sandsynligt, at israelske kommandosoldater er gået ombord på et skib fyldt med civile (ikke bare palæstinensere, men europæere af den slags folk bliver rigtigt sure over hvis der sker noget med) og bare er begyndt og skyde dem ned. Det er jo helt forrykt.
Hvis Israel ville dræbe dem, hvorfor er de så ikke bare gået hele vejen og har sænket hele skibet? Det ville jo ikke være så svært og så kunne de bare finde på en undskyldning om, at det var noget gammelt lort, der sikkert havde hul i bunden eller var sejlet på en mine fra WWII.
Så var de sikkert også sluppet fra Twitter-updates, redigerede mobiloptagelser og totalt utroværdige “øjenvidner”.
Kilde: Politiken





David, de skulle slet ikke have gået ombord på skibet, hele pointen med aktionen er vist at havområdet ud for Gazastriben er internationalt farvand. Jeg kan tage fejl, men jævnfør havretten og international ret opdateret efter somaliapiraterne, skulle tyrkerne og eventuelt andre skadeslidte nationer have ret til at kræver soldaterne og deres befalingsmænd udleveret til Den internationale Domstol i Haag* eller i en domstol i Tyrkiet.
Havde Israel sænket skibet, havde det været en krigshandling og Tyrkiet ville kunne påkalde sig hjælp fra FN og NATO
*eller en anden domstol på de kanter, jeg kører på hukommelse her.
[Reply]
“Havde Israel sænket skibet, havde det været en krigshandling og Tyrkiet ville kunne påkalde sig hjælp fra FN og NATO”
Nu er det ikke specielt besværligt at sprænge et skib i luften ud at efterlade alt for mange beviser. Nordkorea har lidt erfaring på området og jeg er sikker på at Israel er bedre til at dækker over deres aktioner end Nordkorea.
Nu er international ret som alt andet jura fyldt med gråzoner og det her tilfælde er ikke anderledes. Israel kan påberåbe sig retten til at forsvare nationale interesser ved sige at skibene var på vej til at forsyne en terrorbevægelse(Hamas). I den fortolkning er de i deres gode ret til at stoppe skibene og tvinge dem til en israelsk havn.
Med det image problem Israel i forvejen har, skal de sku da være fuldkommen hjernedøde hvis de åbnede ild uden provokation. Men lad os lige give sagen et par dage før vi korsfæster Israel/ palæstina aktivisterne.
[Reply]
Valdemar Reply:
May 31st, 2010 at 11:16 pm
Nej, det er ikke besværligt at sprænge et skib i luften uden mange beviser, det er umuligt, især fragtskibe med passagerer i Middelhavet , mængden af beviser på urent spil vil være uomtvistelig og forsikringsselskabene alene ville sørge for at der ikke lå vragstumper tilbage.
Israels ville have en teoretisk mulig ret til at inspicere ja, men kun hvis de kunne påvise at cypriotiske og tyrkirske myndigheder ikke havde magtet at overholde egen og international lov, det har USA kunne gøre de par gange, de har opbragt skibe i international farvand, selv da hævede man øjenbryn.
International søret har faktisk få gråzoner, men uvidenheden om den er stor og myterne mange
[Reply]
Ham den Israelske ambassadør svarede godt for sig på TV2 News.
Hvad angår kommandostyrkerne: Du finder ikke mere proffesionelle kommandosoldater end de israelske. Uddannelse såvel som erfaring kan kun være i top. Man kan ikke sammenligne dem med de random soldater der blev sendt ind i Gaza.
Og ham talsmanden fra “Dansk-palæstinensisk Venskabsforening” (eller hvad de nu hedder) blev fjollet at høre på da han begyndte at forklare at det var helt OK at gå til modangreb når man bliver bordet af pirater.
[Reply]
Det er lidt komisk, at TV kun viser aktivisternes egne mobiloptagelser, hvor man tydeligt ser at soldaterne bliver angrebet med kæppe/rør mens soldaterne værger sig med armene. Jeg ville være lidt pinligt berørt over at have sendt medierne den video.
[Reply]
David, du kritiserer Holger K for at stole på aktivisternes version af historien, mens du selv har købt det israelske militærs version.
Indtil der kommer flere fakta på bordet og bliver lavet en uafhængig undersøgelse, er det vel svært at sige hvis udlægning, der er mest belæg for. Indtil da er det vel bare spekulation uden ret mange fakta.
[Reply]
Med mindre skibet er stopfyldt med selvmordsbomber, så er det et brud på alle internationale regler. Det kan ikke diskuteres.
Og er det et argument, at Israel ikke har gjort noget forkert, for hvis de virkelig havde ondt i sinde, så havde de sænket skibet med mand og mus???
Jeg tror, at Israel i øjeblikket styres af nogle folk, der ikke helt forstår de langsigtede konsekvenser af det, de laver. De sikrer deres egen sikkerhed her og nu, men hvad vil de gøre om 20, 30 eller 50 år, når den arabiske befolkning i Israel måske er på størrelse med den jødiske?
[Reply]
Nå, det er måske en sag med flere dimensioner. Som sædvanlig må man konstatere, at hele området er et frygteligt rod, som det er kropumuligt at dømme i.
[Reply]
Mathias Schwartz Kirkegaard Reply:
June 1st, 2010 at 2:31 am
frygteligt OG MEGET TRAGISK rod
[Reply]