V-dissidenter sikrede homoseksuelle ret til adoption
Homoseksuelle par har nu ret til at adoptere. Det mener et flertal i Folketinget. Liberal Alliance, Christian H. Hansen, oppositionen og en række venstrefolk sikrede tilsammen flertallet. Det skriver DR.
Der var ellers helt op til afstemningen tvivl om, hvordan resultatet ville falde ud, fordi Venstres medlemmer var fritstillet pga lovforslagets “etiske” natur:
- Jeg vil ikke være med til en lovgivning, der på forhånd udelukker nogen på grund af race, hudfarve, religion eller seksualitet. Hvis man ikke vil være med til at diskriminere, kan man ikke andet end at stemme for, sagde Karsten Lauritzen, der blev bakket op af de øvrige V-medlemmer Malou Aamund, Mads Rørvig, Troels Christensen og Sophie Løhde.
Kim Andersen, der er Venstres retsordfører havde helst set, at forslaget var blevet forkastet:
- Vi mener, at det for langt de fleste børn som udgangspunkt vil være det bedste at have både en mor og en far.
(DTG) Mon ikke der sidder et enkelt Venstre-medlem ude i Vestjylland og ryster på hovedet af den retning som partiet her har taget og seriøst overvejer om det ikke havde været bedre at stemme på Kristendemokraterne?
Kilde: DR





About bloody time.
[Reply]