Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

V vil vælte diktatorer. Rystende naivt, siger K

Danmark skal underminere diktaturstater og eksportere demokrati og ytringsfrihed, siger Venstre. Rystende naivt, mener regeringspartneren, der inden for den seneste uge har markeret sig med forsøg på at lave fred i Mellemøsten og afskaffe atomvåben. Det skriver Jyllandsposten.

Danmark skal aktivt forsøge at vælte det iranske præstestyre og underminere de islamiske domstole i Somalia. Det mener Venstre, som med udspillet ”Kamp for global frihed” vil stramme den aktivistiske danske udenrigspolitik.

- Det nytter ikke noget at tale pænt til diktatorer. Vi bliver nødt til at gå imod regimerne og eksportere ytringsfrihed direkte til borgerne, så de undertrykkende styrer vælter og bliver afløst af demokrati, siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V) til jp.dk.

Oplægget møder kold luft fra både venner og fjender i Folketinget. Udenrigsminister Lene Espersen (K) kalder det naivt.

Idéerne om, at Danmark “gennem handling” skal underminere diktaturstater og eksportere demokrati og ytringsfrihed via radiostationer og eksport af slagord direkte til borgerne er uden tvivl velmente, men i virkelighedens verden på kanten af det naive, siger hun til avisen.

Dansk Folkeparti mener det er spild af penge.

- Folk har de tyranner, som de fortjener. Vi skal ikke spilde en masse penge på at udbrede demokrati som en anden flok missionærer,  siger udenrigsordfører Søren Espersen (DF).

Oppositionen er – ikke overraskende – også imod.

De radikales udenrigsordfører, Niels Helveg Petersen, kalder udspillet for “uigennemtænkt”, mens tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) mener, at forslaget “er den sikre måde at rykke frem på terroristernes liste”.

(DTG) Jeg har ikke læst oplægget, men umiddelbart synes jeg det lyder fint. Hvis vi kan hjælpe folk rundt omkring i verden med at fordrive deres undertrykkere, så har vi da gjort noget godt.

Forhåbentligt betyder det her oplæg så også, at vi skal holde op med at smiske for ækle diktatur-stater som f.eks. Røde-Kina.

Mogens Lykketofts kommentar mener jeg til gengæld er grænsende til det kvalmende. Frygten for terror må aldrig nogensinde være et argument for at gøre noget eller ej, og på den måde at smide terrorkortet er usmageligt.

Og ja, det er hylende grinagtigt, at Lene Espersen der netop har spillet sig selv på banen i kampen mod atomvåben, kalder noget for naivt. But it takes one, to know one…

Kilde: jp.dk

Tagged som:

14 Kommentarer

  1. Så vidt jeg opfattet er dissidenter i de berørte lande ikke videre begejstret for den slags offentlig hjælp, og Iran har det med besvarer den slags med terror, hvis der sprænger en iransk bombe i et diskotek i København , så skal det helst være for et initiativ der har virket – ikke for et neokonservativt luftkastel.

    Og David, et oplæg fra højrefløjen om diktaturstater indbefatter naturligvis ikke Folkerepublikken Kina, har du aldrig hørt erhvervsfolk tale om Kina, ingen fagforeninger, få reguleringringe, en stærk ledelse osv det er som at læse en begejstret rejsebeskrivelse fra 30erne

    [Reply]

  2. Så kan vi endelig få gjort noget ved Egypten! Wuhuu!

    Krig! Krig! Krig!

    [Reply]

  3. I hele ideen ligger den der irriterende opfattelse af, at Danmark bare er verdens bedste.

    Sandheden er, at vi er et lille ikke særligt betydningsfuldt land, som ikke kan sammenlignes med hverken Somalia eller Kina. Vi skal ikke rende rundt og forklare andre landes befolkninger, at de bare skal gøre som os, så vil det regne mælk og honning.

    Jeg tror ikke, den kinesiske befolkning vil protestere mod deres regering, hvis en dansker kommer og fortæller dem, at de gør tingene helt forkert. Tværtimod vil de synes, vi er nogle kæmpefjolser, med rette.

    [Reply]

    David Troels Garby Reply:

    Du kan da ikke være uenig i, at hvis alle lande var lidt mere ligesom Danmark, så ville verden være et bedre sted? Eller er det udtryk for kolonialistisk tankegang, at mene at folk i diktaturstater vil have det bedre hvis de fik lidt mere frihed?

    [Reply]

    Jesper Skov Reply:

    Er verden blevet et bedre sted efter, man har forsøgt at demokratisere Irak og Afghanistan? Er de yderst beskedne forandringer i Irak og Afghanistan alle ofrene værd? For ønsker man at demokratisere hele verden, så kræver det ofre. Måske ikke nødvendigvis menneskelige, men i hvert fald økonomiske. Hvorfor skulle lille bitte Danmark sætte et fint forhold til Kina over styr, bare fordi man lider af selvforherligende storhedsvanvid? Det ville bare koste arbejdspladser og dårligere handelsaftaler.
    I mellemøsten består den største opposition til diktaturstaterne af Islamister. Der er en demokratisering ikke ligefrem ønskelig.

    Nej, det er meget bedre at føre en (forsvarsstærk) neutralitetspolitik.

    [Reply]

    David Troels Garby Reply:

    Så i en ideel verden, så vælger du ussel mammon frem for fred og frihed. Det er måske sådan verden er, men har man ikke lov at drømme om lidt mere?

    Søren Nørbak Reply:

    Ud fra samme argumentation må du også argumenterer for at Sydafrika aldrig skulle afskaffe apartheight, Japan skulle behold feudal kejsestyre, Sydkorea underlægges Nordkorea, Taiwan under Kina…listen er lang.
    De lande jeg nævner havde på ingen måde en nem rejse fra tredje verdens land til I-land, men de står som lysende eksempler på at man med nation building kan skabe storslåede nationer. Det kræver selvfølgelige at man har vilje og “selvforherligende storhedsvanvid” nok.

    NB. Mogens Lykketoft viser endnu engang hvorfor han var den dårligste udenrigsminister i nyere dansk historie.

    RasmusE Reply:

    Det er et udtryk for hvid mands kolonialisme og arrogance at affeje lande som Kina, som vi slet ikke forstår, med den nedværdigende betegnelse “diktaturstat”.

    Hvis vi vil ændre verden, foregår det ikke ved hjælp af aggressiv retorik og kulturimperialisme over for lande, der ikke kunne være mere ligeglade.

    Der hvor det nytter, kan vi bruge magt og sanktioner, men over for lande som Kina er der ikke andet end bløde metoder. Vi må også respektere, at de fleste kinesere lader til at være ganske godt tilfredse med deres system, og at et land med 1 mia indbyggere ikke fra den ene dag til den anden kan få det samme system som det danske.

    Ud af de eksempler, som Søren Nørbak nævner, så synes jeg ikke, de er udtryk for nationbuilding. Hvis befolkningerne selv vil gå en demokratisk vej, så må vi forsøge at støtte dem, men vi skal ikke bare tage det for givet, at befolkninger i Iran og Kina er undertrykte og i al hemmelighed går og ønsker, at vi invaderer deres lande og indfører demokrati. Så opnår vi det modsatte af det, som vi vil.

    [Reply]

    Søren Nørbak Reply:

    1) Kina ER et diktatur, det er et faktum. Ligegyldigt hvad man mener om Kina så er landet styret af en lille gruppe, ikke demokratisk valgte, mennesker.
    2) De lande, især Japan og Sydkorea, jeg nævner er forbilleder på nation building. Vi kan ikke komme udenom at Vesten siden 2. verdenskrigs flere gange succesfuldt har gennemført nation building i lande der blev anset for at være ude afstand til at blive demokratiske eller fri.
    Samme debat som vi har om Irak/ afghanistan og demokrati var der i 1950erne om Japan, Sydkorea og Taiwan. F.eks blev Sydkorea i starten af 1980erne stadig anset som et fejlagtigt forsøg på nation building fordi landet var et ubehageligt militært diktatur. Pointen er at nation building tager tid, lang tid. Selv lande der udvikler sig i et relativt geografisk vakuum(altså tilfælde hvor der ikke er et eksternt fjendtligt pres på landene) oplever fra tid til anden tilbageslag i demokratiudviklingen/nation building.

    Når dette er sagt så er jeg 100% enig med dig i at forskellige lande kræver forskellige fremgangsmåder. I tilfældet Kina mener jeg at Vesten gør det rigtige af de forkerte grunde. Det økonomiske samkvem med Kina har trukket landet i en mindre repressiv retning. Ja det går langsom men det går i den rigtige retning. Personligt er jeg en stor tilhænger af handel og kulturel/sportslig kontakt mellem Vesten og diktaturstater. Tilfældene Burma, Cuba og Nordkorea har tydeligt illustreret at den bedste måde at frigøre en undertrykt befolkningen er at handle med den. Embargo, restreaktioner og boykot er udmærkede indenrigspolitiske redskaber for populistiske politikere, men ikke noget der hjælper den undertrykte befolkning.

  4. “Mogens Lykketoft viser endnu engang hvorfor han var den dårligste udenrigsminister i nyere dansk historie.”

    Jeg er tilbøjelig til at give dig ret, men den nuværende giver ham altså hård konkurrence i den kategori.

    [Reply]

    Søren Nørbak Reply:

    Svært at modsige dig

    [Reply]

  5. Men skal vi også prøve at vælte Venstres diktatorvenner i f.eks Honduras og Saudi-Arabien?

    [Reply]

  6. Op til COP 15,for at Kina skulle vise velvilje og samarbejde med Danmark,udtalte Regeringen over for Kina,at Regeringen ikke støtter op om et selvstændigt Tibet stat..Hermed tilsidesatte den danske regering Tibets befolkning deres demokratiske ret til et selvstændigt land..

    Erling Drews

    [Reply]

Tracksbacks

  1. Tweets that mention V vil vælte diktatorer. Rystende naivt, siger K | Dansk-politik.dk -- Topsy.com

Skriv en kommentar