VKO kommer med ændringsforslag til ændringsforslag til børnechecken
Protester i tusindvis over besparelserne på børnechecken får formentlig regeringen og Dansk Folkeparti til at bøje sig. B.T. erfarer, at man i øjeblikket arbejder på højtryk for at lave en ny model for, hvordan indgrebet kan gøres mere skånsomt.Ifølge aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti skulle der ellers spares en milliard kroner på børnechecken, som årligt koster mere end 14 milliarder kroner. Det skulle ske ved at sætte en grænse på 30.000 kroner årligt per familie.
Den upopulære beskæring skulle ifølge aftalen gennemføres i 2011 og 2012. Nu overvejer politikerne ifølge B.T.’s oplysninger at indfase loftet på 30.000 kroner over en længere periode end de to år, der lå i aftalen, så hver enkelt familie har mulighed for at indstille sig på den ændrede økonomi. Også andre modeller drøftes.
- Vi føler os hård ramt af kritikken, siger et centralt medlem af et af regeringspartierne til bt.dk
Beskæringerne af børnechecken rammer blandt andet indvandrere og deres efterkommere, ligesom familier i midt- og vestjylland også forholdsmæssigt får flere børn end gennemsnittet.
(DTG) Det er selvfølgelig meget fint, at man forsøger at lave en lidt længere indfasningstid, men helt grundlæggende er det jo en forfejlet politik, fordi den straffer og ikke belønner folk for at få mange børn. Der skal jo for satan reproduceres, så der er nogen der i fremtiden kan tørre mit savl op, når jeg sidder på plejehjem.
Stort set alle andre lande anerkender, at børn er en udgift og giver derfor enten et tilskud eller et skattefradrag til dem og det skal vi selvfølgelig også gøre i Danmark. Alt andet er naturligvis helt uanstændigt og politik så kortsigtet, at man skulle tror … ja, det er i virkeligheden svært at komme på noget, der er tåbeligt nok.
Kilde: B.T.




Det var meget sjovt at se Mogensen og Kristiansen i fredags hvor de diskuterede børnepengene.
De havde jo begge mange børn og synes børnepengene var noget pjat fordi man fik jo ikke børn pga pengene. Det er muligvis rigtigt, men vil da påstå at det kan afskrække nogen fra at få børn eller flere børn fordi økonomien lægger en begrænsning…