Dansk-politik.dk

(Dan) Efter at vi igår havde en lang god kongresfest, lykkedes det mig at få snakket med en masse folketingsmedlemmer og fagforeningsfolk. Der var et par ting, som alle var enige om.

En af de ting som stod helt klart er, at der er opbrud i LO-familien for tiden. Både af politiske og organisatoriske årsager. En fagforeningskvinde fortalte, at det nu ikke længere kun er HK der kører deres eget ræs. TIB vedtog at fusionere med 3F i går, og de bliver nu næsten 400.000 medlemmer. Har så stort et forbund overhovedet brug for en hovedorganisation?

Klarest af alt står dog, at ingen forstod hvad FOA-formand, Dennis Kristensen har gang i. Et socialdemokratisk folketingsmedlem var ikke i tvivl om, at Dennis Kristensen måtte bo på en anden planet, ja måske endda er han født et helt andet sted. Og man kunne fornemme det ikke handlede om planeten Krypton, og at Dennis K. ikke har fået superkræfter.

Baggrunden er, at ingen forstår hans ageren hverken ud fra et analytisk eller politisk motiv. Når Dennis Kristensen idag laver historien om, at han er utryg ved Helle Thorning-Schmidts udtalelser om efterlønnen, viser han endnu engang at for ham er synlighed i medierne vigtigere end at opnå FOAs politiske mål. Helle og Sass’ udtalelse om efterlønnen, havde en klar adresse til de AC organisationer som ikke mener de vil bidrage til at finde de 15 mia. kr. i en trepartsforhandling.

Det er naturligvis ikke specielt smart af Sass at kaste efterlønnen på bordet, da han ved at medierne sluger det råt og vil skrive om efterlønsbrud. Men at Dennis Kristensen føler et behov for at gå ind i en diskussion mellem Socialdemokraterne og de akademiske organisationer virker helt hen i vejret.

Denne historie bidrager blot til den stigende irritationen over at Dennis Kristensen pr. definition modarbejder alle de tiltag som både Socialdemokraterne og LO kommer med. FOA formanden er ved at blive det rådne æg i kurven, og som alle ved spreder sådanne ting sig hurtigt. Det kan enten få den betydning, at samarbejdet i LO svækkes yderligere og at folk for alvor går hver til sit, eller også presser Dennis K. de andre fagforeninger til at stå sammen. Ikke overraskende forsøger LO idag her på kongressen, at overbevise alle om det sidste, men på denne nordiske arbejderkongres har jeg flere gange hørt frygten for at LOs rolle er udspillet.

En ting er sikkert. FOA skal nok ikke forvente at en ny socialdemokratisk regering, vil inviterer ham til ugentlige kaffemøder, hvis han fortsætter sit ego-trip. S må finde en anden måde, at kommunikere med de mange offentligt ansatte, der fortjener væsentligt bedre repræsentation end idag.