Dansk-politik.dk

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt er i går og i dag kommet igennem mediemøllen, fordi hendes mand Stephen Kinnock bor, arbejder og betaler skat i Schweiz. Dybt problematisk mener B.T, der ikke havde problemer med at sammenligne med golfspilleren Søren Hansen, der for nylig fik et ordentlig skattesmæk for at påstå, at han boede i Monaco, men i virkeligheden opholdt sig i et sommerhus i Nordsjælland, når han ikke var ude i verden og slå til den lille hvide kugle.

Det stod ret hurtigt klart, at der måske ikke var så meget at komme efter, da både skatteekspert Chresten Amby og skatteministeriets departementschef Peter Loft sagde god for ordningen, samt at et af B.T.s “hovedvidner”, en Ph.d.-studerende fra Handelshøjskolen, mente, at han var blevet fejlfortolket. Men tvivlen var jo rejst og så er det jo en sag – uanset om der er noget i den eller ej.

Jeg mener grundlæggende, at Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks samliv og familieforhold er yderst mærkværdigt og det ville være langt, langt mest det optimale, set fra et ondt spindoktorperspektiv, hvis han fandt sig et job i Danmark (job i tre millioner kroners klassen til 15-20 % i skat hænger naturligvis ikke på træerne…). Det er naturligvis  og uden tvivl deres valg, men jeg tror hovedparten af vælgerne, hvis de interesserer sig for det, undrer sig lidt over konstruktionen. Det er i hvert fald ikke noget ret mange kan identificere sig med en mand, der er væk 183 dage om året, mens konen passer et 7.00 til 21.00-job, samtidig med at de har to børn.

Ovenstående er der ikke så meget at gøre ved. Det er sådan de har valgt at organisere sig og det må man så acceptere, så længe de ikke snyder i skat. Men denne her sag giver, ligesom med privatskole-tingen, anledning til bekymring på lidt længere sigt, fordi den umiddelbart udstiller et Socialdemokrati hvis “rapid response-team” har en udrykningstid, der hvis det var en brandbil, først ville være fremme når huset var brændt helt ned til grunden.

Hvorfor skulle der virkelig gå næsten en hel dag fra historien breakede til, at man kom med meldingen om, at man nu ville lade SKAT kigge på den. Og så må man jo også spørge sig selv om ikke det havde været en god idé, hvis man havde fået SKAT til at give et tilsagn om sagen, bare for en sikkerheds skyld.

Måske har man lullet sig selv lidt i søvn og ikke regnet med, at B.T. ville genbruge en historie som Ekstra Bladet kørte for snart tre år siden, da Stephen Kinnock arbejdede for det britiske kulturinstitut i Skt. Petersborg og heller ikke betalte skat i Danmark.

Man frygter lidt for hvad der sket når Partiet en gang i fremtiden kommer i regering og bliver ramt af alvorlige sager og skandaler. De vil jo kunne komme til at køre på aviserne i ugevis, hvis de ikke lærer at blive bedre til at lukke dem ned.

Man skal selvfølgelig være borgerlig politiker indeholdende en udpræget grad af retfærdighedsfølelse, hvis man ikke bruger denne historie til at sætte Socialdemokraterne under pres og VKO forspildte da heller ikke muligheden for, at kræve en offentlig kulegravning af Thorning-Schmidt/Kinnocks-parrets privatøkonomi.

De borgerlige er naturligvis desperate med udsigten til at komme i opposition (og for manges vedkommende udsigten til et liv væk fra Christiansborg) efter næste valg, men de skal nok passe på med ikke at blive alt for skingre, for så kan de jo indimellem give bagslag – tænk nu bare hvis Thorning-Schmidt/Kinnock rent faktisk bare følger reglerne.

Lars Løkke Rasmussen forsikring fra afslutningsdebatten i år om at Venstre i opposition aldrig ville krybe til et så lavt niveau, som at citere for en Brian Sandberg-bog, klinger i hvert fald noget hult, når man så efterfølgende bringer de politiske modstanderes familiemedlemmer ind i debatten. Det er måske ikke direkte sammenligneligt, men de befinder sig begge to i den politiske kampagnes rendestenskategori. Smukt er det i hvert fald ikke.

Jeg afviser ikke, at der ikke kan komme mere og at det så vil få dødsens alvorlige konsekvenser for Helle Thorning-Schmidt formandskab, men som jeg ser det, lukkes sagen her og nu ved at de to får en seddel fra SKAT som blankt frikender parret og derfor tror jeg ikke, som Udviklingsministerens helt egen “Thomas Larsen”, at det her kan blive den store “gamechanger”, som grundlæggende ændrer momentum i dansk politik.