Vælger HF frem for byrådet
21-årige Caroline Kroners (SF) karriere i kommunalpolitik nåede at vare seks måneder. Hun meddeler nu, at hun forlader Gribskov Byråd for at flytte til København og gå på HF.
Det er muligt at tage en ungdomsuddannelse i nærheden Gribskov Kommune og dermed beholde byrådspladsen, men Caroline Kroner mener, at hun har truffet det rigtige valg.
- Selv om jeg havde valgt at læse i Hillerød, tror jeg ikke, at det ville have gjort den store forskel i forhold til byrådsarbejdet. Når man sidder med et lille flertal, er det vigtigt, at man møder op til alle møderne. Det er et stort ansvar, som jeg ikke tror, at jeg ville kunne leve op til, siger hun til Frederiksborg Amts Avis.
Den snart forhenværende byrådspolitiker forklarer desuden, at hun aldrig har regnet med at fuldføre valgperioden.
- Jeg tror, at det har ligget i kortene hele tiden, at jeg ville stoppe før tid. Jeg har haft i baghovedet, at jeg nok ikke havde en kæmpe fremtid i byrådet, fordi jeg som ung ikke ville blive boende i kommunen i fire år.
Caroline Kroner afløses formentlig af sin far, Cannot Kroner, der er andensuppleant for SF. Den nuværende førstesuppleant er sygemeldt.
Kilde: Danske Kommuner


Så skulle hun ikke have stillet op.
[Reply]