Frank Jensen erkender pamperi og betaler tilbage
Københavns overborgmester Frank Jensen (S) erkender nu i lighed med andre politikere i Borgerrepræsentationen og embedsmænd i Københavns Kommune, at de spiste og drak for mere, end det var rimeligt, på et budgetseminar i januar. Det skriver Berlingske.dk.
Derfor har deltagerne i seminaret besluttet at betale i alt 10.000 kr. tilbage, oplyser Frank Jensen i en pressemeddelelse.
Budgetseminaret fandt sted på Hotel Hesselet på Østfyn, og ifølge overborgmesteren levede regningen ikke op til retningslinjerne på området.
Reglerne er, at politikere og embedsmænd maksimalt bør bruge 1000 kr. pr. kuvert på middage, som det offentlige betaler.
- Der er i Økonomiudvalget bred enighed om, at den regning er for høj. Derfor var der også bred enighed om, at vi selv betaler en del af beløbet, fastslår overborgmesteren.
(Dan) Kigger man nærmere på tallene fra seminaret er det tydeligvis ikke maden der har kostet over 1.000 kr. Hver af de 30 deltagere har spist for ca. 400 kr, men til gengæld har de i gennemsnit drukket for ca. 1.600 kr. pr. mand. Gad godt vide hvordan de efterfølgende har splittet den regning. Nogen må have været godt stive på kommunens regning ihvertfald.
(DTG) Pjat.
Kilde: Berlingske.dk og Ekstrabladet.dk og Hotel Hesselet




For at være fair overfor Frank Jensen og de andre borgmestre og politikere, så var barregningen efter middagen på godt 33.000 kroner inklusiv natmad. De 30 politikere og embedsmænd drak i snit for 1.000 kroner og ikke 1.600 som nævnt. Det ved jeg, fordi det var undertegnede, der skrev historien med en kollega efter en aktindsigt.
Bedste Hilsner
Lars Fogt, Journalist, B.T.
Tlf. 25456613
Christian Reply:
august 20th, 2010 at 8:35 am
Bare af nysgerrighed. Er den 1000 kr. regel pr døgn så? Så vidt jeg kan se på bilaget så har de d. 18 januar spist/drukket for godt 33.000 (som du nævner), men der er også en regning for d. 19 og d. 20 så det i alt løber op på ca. 50.000 kr.
Nej, de 1.000 kroner er til middagen, hvor barregningen jo hører til. Der er faktisk ikke en fasttømret regel, men en dom mod Peter Brixtofte, hvor retten i 2007 slog fast, at man kun måtte drikke og spise for 1.000 kroner per person, når skatteyderne betalte. Brixtofte var jo ofte langt over.
I Danmark giver domme lig retspraksis, så de også gælder efterfølgende domme.