Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

Borgerlige ordførere problematiserer 3F-støtte til S-SF

Fagforbundet 3Fs økonomiske støtte til Socialdemokraterne og SF er problematisk, mener de politiske ordførerne fra både Venstre og de konservative. Venstre mener at 3F køber sig til indflydelse og de konservative synes det er problematisk, at en tredje part skal høres i spørgsmål om arbejdsmarkedspolitik. Det skriver Jyllands-Posten.

- I weekenden så vi den helt store mestergris blive skåret mellem S-SF og 3F. Der er virkelig tale om noget for noget. S-SF lover en række økonomiske lempelser til gavn for fagbevægelsen og vil gennemtvinge overenskomster ved lov over for tredjepart. Det er selvfølgelig betaling for, at 3F’s kasse skal åbnes i valgkampen, siger politisk ordfører (V) til Jyllands-Posten.

De løfter som S-SF kræver og som Peter Christensen mener 3F har købt sig til er, at offentlige arbejdsgivere stiller krav til løn- og ansættelsesvilkår, når de sender opgaver i udbud eller køber ind. De vil også sørge for at private arbejdsgivere sikrer, at deres underleverandører overholder løn- og ansættelsesforhold.

Han påpeger, at en rød regering vil hæve skattefradrag for faglige kontingenter samt forlænge dagpengeperioden.

De Konservatives politiske ordfører, , udviser, i vanlig stil, store evner ud i kunsten hykleri for åben mikrofon. Hun afviser at det er tilsvarende problematisk at hendes eget parti er støttet økonomisk af bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening og bankerne.

- Selvfølgelig får vi støtte. Ellers kan et politisk parti ikke overleve. Socialdemokraterne er også velkomne til at få støtte fra 3F. Men det kan ikke nytte, at man møder op med helt konkrete løfter til et fagforbund, som Helle Thorning og Villy Søvndal har gjort i weekenden, siger Henriette Kjær.

Hun glæder sig over, at samarbejdet mellem S-SF og 3F foregår helt åbenlyst.

- Så kan vælgerne tage stilling til, om et fagforbund som 3F skal lede Danmark, eller om det skal være de politiske partier, de er stemt ind i Folketinget af vælgerne. Det er problematisk, at en tredje part skal høres i arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål, siger Henriette Kjær.

(DTG) Der er vist hak i pladen. Den sang har jeg i hvert fald hørt før.

Kilde: Jp.dk

Tagged som: ,