Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

Christian H. Hansen er Årets Dyreven

Folketingsmedlem Christian H. Hansen (Løsgænger) blevet udnævnt til Årets Dyreven 2010. Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

- De fleste partier kan som regel godt blive enige om at stemme for bedre forhold for eksempelvis vandrende pinde, men når det kommer til produktionsdyrenes leveforhold, så har kapitalens interesser det med at vinde over dyrevelfærden, sagde Christian H. Hansen i sin takketale til foreningen.

Han er blevet valgt efter en afstemning, hvor læserne af en hjemmeside har kunnet vælge mellem fem nominerede.

Christian H. Hansen blev i 2002 Danmarks første dyrevelfærdsordfører, da han stadig repræsenterede Dansk Folkeparti i Folketinget. Og i sit nystiftede parti Fokus beskæftiger han sig stadig med med dyrenes sag, hedder det.

Med æren som Årets Dyreven følger foreningens guldmedalje og en check på 10.000 kroner.

(DTG) Hvem andre end Christian H. Hansen, dyrenes stemme, er mere oplagt til at vinde prisen og han skal nyde det, for mon ikke det er den eneste afstemning som Christian H. Hansen vinder i lang, lang tid.

Kilde: DR

Tagged som:

Kommentarfunktionen er lukket.