Finansloven med DF og Per Ørum på plads
Regeringen, Dansk Folkeparti og kristendemokraten Per Ørum Jørgensen er enige om 2011-finansloven. Det skriver Politiken.dk.
- Den aftale vi har lavet lever op til vores økonomiske politik og fortsætter aftalen om genopretningspakken fra foråret, siger en tilfreds finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Politiken.
Samtidig giver han Liberal Alliance endnu en røffel for, at partiet forlod forhandlingerne.
- Den eneste mislyd, der har været i denne proces, var, at Liberal Alliance opførte sig lidt umodent og ikke tog ansvar for økonomien, siger han.
Finanslovaftalen indeholder blandt andet en kræftplan til 810 millioner kroner, en politiaftale til 8,75 milliarder kroner, en udlændingeaftale og en aftale om at bekæmpe socialt bedrageri.
Derudover kommer en boligaftale til over 5,65 milliarder kroner, og senest er en vækstpakke, hvor ægtefæller kan få rabat på multimedieskatten, kommet til.
Kilde: Politiken


Utrolig dumt at Per Ørum ikke prøver at profilere Kristendemokraterne mere end han gør? Hvorfor sætter han sig ikke på tværs og kommer med nogle (forholdsvis) mindre krav til en finanslov? Han kunne virkelig have givet Kristendemokraterne en masse medieomtale og sørge for at hele landet fik at vide hvad partiet står for. En del af de som stemte på Ny Alliance eller som overvejede at stemme på dem, kunne vel også overveje at stemme på Kristendemokraterne, som jo også gerne definerer sig som værende “anstændige borgelige” .
Havde Per Ørum virkelig sat sig på tværs og krævet indrømmelser for “udkantsdanmark”, så havde partiet haft en gylden mulighed for at nuppe et kredsmandat i Vestjylland. I stedet stemmer han for finansloven uden at have fået nogen indrømmelser overhovedet, og Kristendemokraterne står stadig uden nogen reel chance for at blive repræsenteret efter et folketingsvalg.
[Reply]
Mathias Schwartz Kirkegaard Reply:
november 9th, 2010 at 12:27 pm
Hvad snakker du om? Han fik da langt mere omtale og sager igennem end hans éne mandat kunne retfærdiggøre.
Men han afgav noget af KD’s hjerteblod i form af udlændingepolitik.
[Reply]
Selvfølgelig fik han det. Ingen tvivl om det. Men han kunne have trukket den langt længere. Han sad med det hele finansloven i sit skød. Claus Hjort var under ingen omstændigheder kommet med indrømmelser overfor Samuelsen, og da slet ikke ikke med Thulesen-Dahl’s accept. Per Ørum kunne nemt have trukket den længere. Nu står han jo bare som manden der stemte for VKO’s finanslov, uden egentligt at have fået noget. Lidt indrømmelser på hospice-området? En nedsættelse af en “værdikommision”? Altså helt ærligt? Alternativet for regeringen havde jo været at forbyde al import af foie gras, og dermed have fået Christian H. Hansen til at stemme for?
[Reply]
Efterhånden som flere detaljer kommer frem, så kan jeg godt se at han måske har solgt sig for billigt. Når man tænker på, at han ikke bare har afgivet KD-hjerteblod i en udlændingeaftale, men også er gået med til nedskæringer på Universiteter, gymnasier og offentlig transport (DSB).
Man burde måske i stedet have rottet sig sammen med LA om at blokere udlændingestramningen og afskaffe efterlønnen. Det vil der være bedre klangbund for hos vælgerne.
Men OK – han får sendt nogle signaler til vælgerne om, at de har et seriøst parti, som kæmper med næb og klør for at få indflydelse. Og det appelerer vel også til nogen, når man nu er under spærregrænsen?
[Reply]
Hvad der er KD’s hjerteblod har du helt sikkert mere styr på end jeg.
I forhold til om man skulle have rottet sig sammen med LA, så tror jeg ikke at det ville have været end mulighed. Det virker som om at LA overhovedet ikke er interesseret i at snakke værdipolitik? Jeg har i hvert fald ikke nogen fornemmelse af hvad partiet vil på udlændingeområdet, udover at de vil åbne grænserne for alle, mod at de ingen sociale ydelser for, og det er vel slet ikke KD’s hjerteblod? Eller hvad?
[Reply]
Mathias Schwartz Kirkegaard Reply:
november 13th, 2010 at 1:33 am
Det er efterhånden to år siden jeg var medlem, så jeg har måske lidt mistet fingeren på pulsen. Det havde jeg nok allerede dengang, hvilket medvirkede til, at jeg meldte mig ud :S
[Reply]
Medmindre et andet folketingsmedlem gør som Ørum, tror jeg det var det sidste resultat af KD på tinge. Selvom de har fået en lidt mere klar profil end under Kornbek-tiden, kan jeg ikke lige hvad de skal gøre for at komme op på 2%. Ørum har sagt ja til mange ting der ikke er groet i KD’s have, men finansloven var hans mulighed for at give KD en smule opmærksomhed, som jeg ikke kan se de kunne have fået andre steder.
[Reply]