SF vil tage elefanten fra Mubarak
SF mener, at den egyptiske præsident, Hosni Mubarak, skal have frataget sin elefantorden. Det skriver B.T.
- Det skal være sådan, at Danmark skal stå for nogle værdier. Det skal være menneskerettigheder, ligestilling og demokrati. Når Danmark hædrer nogen, skal de personer stå for de værdier.
- Hosni Mubarak står det for stik modsatte end demokrati, ligestilling og menneskerettigheder, siger SF’s menneskerettighedsordfører Kamal Qureshi til B.T.
Hosni Mubarak modtog i 1986 elefantordenen, da dronning Margrethe var på statsbesøg i Egypten.
Andre tvivlsomme modtagere af ordenen i nyere tid inkluderer bl.a. den sidste Shah af Iran, Marskal Tito, Nicolae Ceausescu og Kong Fahd af Saudi-Arabien.
Nicolae Ceausescu fik, som den første siden 1828, tilbagekaldt sin orden, da Rumænien afsatte ham.
(DTG) Udover mit helt grundlæggende synspunkt om at ordner, sammen med Kongehuset, fortjener at blive kastet på historiens mødding, så kan jeg ikke andet end ryste på hovedet af, at SF/Kamal Qureshi/Oliver spilder deres
/sin tid med sådan en ligegyldig udmelding.
Hvem der har modtaget elefantordnen er jo inderligt uinteressant og mon ikke Mubarek i disse timer har større bekymringer, end om hvilke ligegyldige ordner han har liggende i skrivebordsskuffen?
Måske SF skullle bruge deres tid på at bekymre sig om, hvordan man bedst muligt hjælper de protesterende egyptere med at få afsat deres diktator.
Kilde: B.T.



Og Pernille Frahm vil levere operaen tilbage til Mærsk, så han selv kan lege impresario. Godt nok er mandag en god dag at komme i aviserne på, men SF’s sager her den sidste dag i januar virker godt nok lidt desperate.