Historie om rød bloks annonceforbrug er en myte
Fagbevægelsen skulle i følge B.T. have brugt 100 millioner kroner på annoncer mod regeringen. Men en research viser, at tallet er overdrevet og baseret på enten uvidenhed eller manipulation, skriver branchesitet Bureaubiz.
Flere borgerlige politikere var ikke sene til at bruge tallene, da B.T. i sidste uge bragte historien om, at rød blok i 2010 brugte fem gange så mange penge på annoncering som blå blok – 99,6 mio. kr. mod 22,5 mio. kr.
Men tallet er en myte. Det bygger på registreringer af annonceforbrug i Gallup Adfacts, og herefter tolkes fire fagforeningers samlede annonceforbrug som støtte for rød blok.
At opstille det på den måde bygger i bedste fald på ukendskab til både Gallup Adfacts og markedet – i værste fald er det manipulation, skriver Bureaubiz.
B.T. har brugt Gallup Adfacts der opgør annonceforbruget i listepriser, altså uden de ret store rabatter som fagbevægelsen qua sit forbrug kan opnå, dels har de medregnet alt hvad fagbevægelsen har brugt på annoncer – dvs. også medlemshvervningsannoncer fra a-kassen.
Sitet gætter på, at fagbevægelsen næppe brugte ikke over 10 mio. kr. i 2010 på regeringskritiske annoncer – og her indgår endda broderparten af de 5 mio. kr., som 3Fs kongres i september afsatte på aktiviteter, der har til formål at vælte regeringen.
(DTG) Det vidste de fleste nok godt i forvejen, men det er nu meget rart når nogen uvildige også peger på den noget lemfældige omgang med sandheden, som enkelte medier har, når det gælder fagbevægelsens “massive støtte” til S.
Kilde: Bureaubiz
Bureaubiz artiklen bygger på to teser. Og kun den ene af dem er valid.
Tese 1: Budskabet i annoncen er relevant. Det er helt klart relevant kun at sammenligne annoncer med politisk indhold.
Tese 2: Det er den faktiske pris, som skal sammenlignes. Den tese er tilgengæld irrelevant. Når fagforeningerne køber en masse annoncer med alle mulige budskaber og derfor kan købe en kampagne til spotpris, så er det naturligvis relevant at sammenligne listepriser. For det er listeprisen, der giver et overblik over hvor megen reklamre, der har været.
Rabatten til fagforeningerne betyder jo, at en krone brugt af fagforeningerne er mere værd, end en krone brugt af VKO. (Hvis vi antager, at VKO har betalt listepris og ikke fået rabat).
[Reply]
Som jeg kender annonceverden så er det kun tosser der køber til noget der bare minder om listepriser.
Men du har jo ret i at listepriser er det bedste måde at opgøre det på hvis man skal sammenligne annoncemængder og sålænge begge siders annoncering opgøres i listepriser får man så et fint sammenligningsgrundlag.
Jeg er dog ikke fuldt enig i din kritik af bureaubiz’es opgørelse. Deres pointe er at en del af historien var at fagbevægelsen brugte enorme summer af medlemmernes penge på politiske annoncer. Og ved sådan en opgørelse, hvor målet ikke er en sammenligning men derimod mængden af penge brugt. Ja så er listepriser pludselig et meget dårligt redskab.
[Reply]