Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

To kvinder i spidsen for Liberal Alliance Ungdom

Som den eneste af de politiske ungdomsorganisationer er det nu to piger der står i spidsen for Liberal Alliances Ungdom. Både formand og næstformand er efter weekendens landsmøde kvinder.

Liberal Alliances Ungdom nye formand hedder Sasha Renate Berman. Hun er stud.ling.merc. på Handelshøjskolen og arbejder ved siden af som student i CEPOS.

- Når politikerne ikke tør gennemføre reformer, giver de de kommende generationer en statsgæld i dåbsgave. Som en liberal ungdomsorganisation er det vores opgave at råbe op, når de gamle inde på Christiansborg kradser skatter ind for at bestikke deres egne vælgere med efterløn, siger den nyvalgte formand i en pressemeddelelse.

Ved landsmødet fik Liberal Alliances Ungdom også en ny næstformand i Hanna Ella Sandvik. Hun læser på RUC og er tidligere formand for Borgerlig Centrum Ungdom.

Som kvinde bliver den nyvalgte formand dermed medlem af en ganske eksklusiv klub af kvindelige formænd for politiske ungdomsorganisationer, som de sidste ti år bl.a. tæller Zenia Stampe, der var formand for Radikal Ungdom, DFUs nuværende formand Bente Kronborg Holst samt SFU’erne Jane Sørensen, Astrid Krag, Nanna Westerby og Emilie Turunen.

VU og KU har stadigvæk deres første kvindelige formand til gode, mens DSU har eksperimenteret en enkelt gang med den form for ligestillingshysteri, hvilket skaffede foreningen en tipsskandale på halsen, så det sker nok ikke igen lige foreløbig :-)

KU har haft en kvinde som formand en gang. Det var Gerd Rahbek i ’75-’76. Hun er i dag chefjurist hos Ecco.

17 Kommentarer

  1. Er det nu ikke lige groft nok entydigt at placere tipsansvaret hos en enkelt formand ?

  2. Det er ikke en fair udlægning i de sidste to sætninger…

  3. Den sidste kommentar var et forsøg på at være morsom…

  4. Det lykkedes så åbenbart ikke.

    Anyway, det er da rart at se en ungdomsformand, der ikke har læst statskundskab, jura, økonomi eller lignende. Godt med nogle erhvervssproglige… ;-)

  5. Jeg har da heller ikke læst statskundskab, jura, økonomi e.l., Jakob! ;-)

    Jakob Esmann Reply:

    Som om journaliststudiet er meget bedre :P

    Pelle Dam Reply:

    Vi journalister er jo rigtige håndværkere – det troede jeg, at vi var blevet enige om… :)

  6. Er de ikke djøffere begge to?

    Michael Petersen Weiss Reply:

    Oftest vil man nok være medlem af Kommunikation & Sprog eller af LAK(under HK), når man er stud.ling.merc. :-)

  7. Zenia Stampe, Bente Kronborg Holst, Jane Sørensen, Astrid Krag, Nanna Westerby og Emilie Turunen – puha, sikken et selskab… lol

  8. Synes sgu egentlig det gik meget godt…

    Jakob Ahrens Reply:

    Med forsøget på at være sjov, that is…

  9. Jeg kan ikke udtale mig på Sasha’s vejne, men jeg er ikke medlem af Djøf men DJ.

    David Troels Garby Reply:

    Typisk “venstreorienteret journalist fra RUC der bare vil redde verden”-type!

  10. Jeg vil lige gøre opmærksom på at KU altså har haft en kvindelig formand.
    Hun hed Gerd Rahbe og var formand fra 1975-1976.

  11. Den sidste er sgu for grov David. Der er en hel del andre der har et stort ansvar for den misære.

  12. Aarh hva? Det er efterhånden 17 år siden… Så må man godt lave sjov med det… Hvis den sag stadigvæk gør ondt, så er man godt nok for tyndhudet!