Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

Byrådsmedlem tabte injuriesag i byretten

Det koster Dansk Folkepartis byrådsmedlem Søren Olesen fra Holstebro 22.000 kroner, at han i forbindelse med valgkampen i 2009 kaldte en SF-kandidat for “inkompetent”. Det skriver Dagbladet Holstebro onsdag.

SFeren, Bjarne Jensen, havde i forbindelse med sit job hos en kommunal underentreprenør pillet DF-plakater ned, der hang ulovligt.Søren Olesen undrede sig over, at det kun var plakater fra Dansk Folkeparti, der havde fanget SF-kandidatens blik.Den injurierende udtalelse koster nu Søren Olesen otte dagbøder á 250 kroner, erstatning til Bjarne Jensen på 5000 kroner og sagsomkostninger på 15.000 kroner.

- Jeg har omgående anket dommen til landsretten, og jeg håber, landsretten er fornuftig, siger Søren Olesen til Dagbladet Holstebro.

SFeren Bjarne Jensen havde krævet 30.000 kroner i erstatning, men han må nøjes med 5000 kroner.

(DTG) Tænk at vores retssystem skal bruge tid, kræfter og ikke mindst penge på sådan noget barnagtigt pjat. De burde have en bøde for at stille alle deres politikerkolleger i virkelig dårligt lys.

Kilde: Dagbladet Holstebro via Ritzau