Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

Erik Nielsen ny formand for KL

Socialdemokraterne i KL’s bestyrelse har på et gruppemøde søndag besluttet at indstille borgmester i Rødovre, , som partiets kandidat til formandsposten i KL. Jacob Bundsgaard ny i bestyrelsen.

Det bliver som ventet Rødovres borgmester, Erik Nielsen, der overtager formandsposten i Kommunernes Landsforening efter borgmester i Horsens, Jan Trøjborg, dødsfald.

Jens Christians Gjesing, borgmester i Haderslev, har, for at få mere tid til Haderslev Kommune, valgt at træde ud af KL’s bestyrelse, hvilket giver plads til hans suppleant Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus.

På socialdemokraternes gruppemøde er det samtidig besluttet, at Jacob Bundsgaard skal overtage Erik Nielsens hidtidige post som formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Bestyrelsen mødes 24.  maj og tager der formelt stilling.

Erik Nielsen bliver den 10. formand i KL’s historie og han bliver den første vestegnsborgmester, der står i spidsen for kommunerne.

Listen over formænd for KL
1970-1973: Henning Rasmussen, Esbjerg (S)
1973-1978: Jens Mathiasen, Herning (V)
1978-1979: Henning Rasmussen, Esbjerg (S)
1979-1982: Thorkild Simonsen, Århus (S)
1982-1986: Evan Jensen, Lejre (V)
1986-1992: Thorkild Simonsen, Århus (S)
1992-1994: Hilmar Sølund, Herning (S)
1994-1998: Evan Jensen, Lejre (V)
1998-2002: Anker Boye, Odense (S)
2002-2006: Ejgil W. Rasmussen, Gedved (V)
2006-2010: Erik Fabrin, Rudersdal (V)
2010-2012: Jan Trøjborg, Horsens (S)

P.S. Det er ikke en fejl, der har faktisk en gang været socialdemokratisk borgmester i Herning.

Kilde: KL

Tagged som: ,