Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

Liberal Alliance Ungdom udvandrede fra egen forening

Formanden for Liberal Alliances ungdomsafdeling og en lille flok ligesindede blev ikke valgt til bestyrelsen i en forening de ellers havde taget initiativet til. En lille gruppe unge venstrefløjspolitikere var bedre organiseret. Det skriver B.T.

Da Rasmus Brygger, formand for Liberal Alliances Ungdom, forleden mødte op til stiftende generalforsamling for en forening, der sammen med erhvervsdrivende skulle kæmpe imod retten til faglig organisering, mødte knap 40 unge venstreorienterede ungdomspolitikere og fagligt aktive op. Og så skred initiativtagerne.

- Jeg er dybt chokeret over den måde, man vil føre politik på i fagbevægelsen og på venstrefløjen. Foreningen blev stiftet for at tage afstand fra de grimme metoder, og jeg synes her at de demonstrerer netop hvor langt de er villige til at gå for at undgå en saglig debat, siger Rasmus Brygger til bt.dk

En af de unge venstrefløjspolitikere, der var mødt op til generalforsamlingen var SFU-formand .

- Jeg kom, fordi arrangementet var annonceret åbent på Facebook, og fordi jeg gerne ville diskutere fagforeninger og fagforeningsfrihed med dem, siger hun til B.T. og fortsætter.

- Men det kom vi ikke til, for de var kun fem, og de udvandrede i stedet for at blive. Men det glæder mig da at høre, at de vil stifte en ny forening, så vi kan få en diskussion.

At demokrati kan være besværligt generer ikke Rasmus Brygger, der overfor B.T. afslører at han bare vil starte en ny forening om et par uger. Om han så også næste gang laver en åben invitation på Facebook, må tiden vise.

(DTG) Grimme metoder??? At møde op til en stiftende generalforsamling. Ungdomsformanden skulle nok lige kigge sin “Demokrati 101″ igennem en gang til. Og måske en anelse “pathetic” at beskylde andre for at ville undgå en saglig debat, når han selv løber ud af den nærmeste udgang ved synet af lidt modstand og straks ringer og sladrer til B.T.

P.S. Normalt holder vi os tæt op af kildematerialet vi citerer, men B.T.s artikel var tendentiøs og fik LAU-formanden til at fremstå som et offer. Det er han ikke. Derfor har jeg taget mig den frihed og har rettet lidt i teksten.

Kilde: B.T.

Tagged som: