Ny borgmesterkandidat i Køge
Køge, eller slet og ret Danmarks Chicago, som den kaldes i folkemunde efter Tommy Kamp-sagen, har nu fået navn på begge fløjes borgmesterkandidater.
Tidligere på året var siddende borgmester, Marie Stærke, ellers ude i et kampvalg, da hendes hidtidige gruppeformand og barselsvikar, Thomas Kielgast, ville være kalif i stedet for kaliffen. Stærke levede op til sit navn og står fortsat i spidsen for S i Køge.
Stærkes modkandidat bliver en kollega fra byrådssalen, medlem af økonomiudvalget Palle Svendsen (V). Han er en lokalt kendt erhvervsmand, der har banket en verdensomspændende virksomhed op fra grunden i den køgensiske sandjord.
(JEB) Oppositionen i Køge står traditionelt svagt og Venstres borgmesterkandidater har været mere modvillige end villige til at tage ledelsen i kommunen. De har ikke kunnet finde ud af at snuppe borgmesterposten, selvom de har haft flertal i en milliard år. Socialdemokraterne har haft held til at få bundet stemmerslugerne i Dansk Folkeparti til sig. Partiet kan være nøglen til borgmesterkontoret, hvis altså Venstre virkelig vil.


Hvad der er nok så vigtigt så bliver det første valg i mange år hvor Tommy Kamp ikke skal dirigere det hele fra kulissen.
Netop splittelsen af de borgerlige har jo i høj grad været hans værk.
[Reply]
Fint nok Thomas J. – Nogle siger at der ikke har været rødt i Køge siden KV85, så enten kan man give T. Kamp skylden (for de seneste par år) eller også er et det sådan at inkompetencen(b. Møller, k.ebbensgaard, j. Mikkelsen, h. e. Jensen og palle) har hersket hos de stolte bønder et par dage eller to – hvem ved.
[Reply]
maj 24th, 2012 at 8:29 pm
En del af det har kunne forklares med at selv om de borgerlige har haft flertal, så har styrkeforholdet været at det har været et stort Socialdemokrati og to mellemstore borgerlige grupper med V og K, som ikke har været helt enige om hvem der skulle være borgmester. Og så at S siden ’97 har haft et rigtigt godt forhold til de forskellige DF’ere, der nu har været der.
[Reply]
I følge kilder dansk-politik.dk har talt med, så betegnes Palle Svendsen i partiet Venstre som den nærmest perfekte kandidat.
Svendsen har haft et par år i politik til at samle sig erfaring, men har dog ikke markeret sig alt for kraftigt. Med den nye status som borgmesterkandidat, får han en stærkere platform.
Han har stærke Køge-rødder, har tidligere været formand for HB Køges sponsornetværk og med et Venstre i national fremgang, mener man, at man står stærkt.
[Reply]