Dansk-politik.dk

Nyheder og analyser om dansk politik

Ny borgmesterkandidat i Køge

Køge, eller slet og ret Danmarks Chicago, som den kaldes i folkemunde efter Tommy Kamp-sagen, har nu fået navn på begge fløjes borgmesterkandidater.

Tidligere på året var siddende borgmester, Marie Stærke, ellers ude i et kampvalg, da hendes hidtidige gruppeformand og barselsvikar, Thomas Kielgast, ville være kalif i stedet for kaliffen. Stærke levede op til sit navn og står fortsat i spidsen for S i Køge.

Stærkes modkandidat bliver en kollega fra byrådssalen, medlem af økonomiudvalget Palle Svendsen (V). Han er en lokalt kendt erhvervsmand, der har banket en verdensomspændende virksomhed op fra grunden i den køgensiske sandjord.

(JEB) Oppositionen i Køge står traditionelt svagt og Venstres borgmesterkandidater har været mere modvillige end villige til at tage ledelsen i kommunen. De har ikke kunnet finde ud af at snuppe borgmesterposten, selvom de har haft flertal i en milliard år. Socialdemokraterne har haft held til at få bundet stemmerslugerne i Dansk Folkeparti til sig. Partiet kan være nøglen til borgmesterkontoret, hvis altså Venstre virkelig vil.