Region Sjælland: Omkamp imellem S og V
I Region Sjælland er både regionsrådsformand Steen Bach Nielsen (S) og gruppeformand Jens Stenbæk (V) klar til endnu en periode i regionsrådet. Dermed bliver valget i 2013 en gentagelse af valget i 2009. Det skriver folketidende.dk.
- Jeg synes, det er gået godt. Vi har et velfungerende regionsråd, hvor der er stor arbejdsglæde, og vi har nået nogle gode resultater. Så hvis partiet og vælgerne bakker op, vil jeg gerne fortsætte, fortæller Steen Bach Nielsen, 67, der har været regionsrådsformand siden valget i 2009, hvor han afløste Kristian Ebbensgaard (V).
Også Venstres spidskandidat ved valget i 2009, Jens Stenbæk, har også fået blod på tanden.
- Det er min plan at stille op igen. Det er selvfølgelig op til mit parti at afgøre, men jeg har lyst, siger Jens Stenbæk til Sjællandske.
Begge to kandidater er tidligere borgmestre. Steen Bach Nielsen var borgmester i Slagelse Kommune og Jens Stenbæk har været borgmester i den lille Tornved Kommune, der i dag er en del af Holbæk Kommune.
(DTG) Umiddelbart burde Venstre med de nuværende landspolitiske målinger være favoritter, ligesom der sikkert er en del sure/skuffede vælgere i f.eks. Næstved, der godt kunne have et lille grudge på regionsformanden over at han lukkede deres lokale sygehus. Og ja, jeg er klar over, at Venstre støttede det, men det er jo ikke sikkert at vælgerne tager den slags finere hensyn, når skyld og ansvar skal placeres nede i stemmeboksen.
Kilde: Folketidende

