S: Tidligere EP-kandidat ny folketingskandidat
Socialdemokraterne i Frederikssundkredsen, som omfatter Halsnæs og Frederiksssund kommuner, har valgt Malou Lunderød som ny kandidat til Folketinget, som afløser for Klaus Hækkerup. Det skriver Frederiksværk Ugeblad.
Malou Lunderød var i anden og afgørende runde i urafstemning oppe imod Zoheeb Iqbal og vandt med stemmerne 190 imod 139.
Efter første omgang af urafstemningen, hvor ingen af de otte opstillede kandidat opnåede den krævede halvdel af de gyldige afgivne stemmer, gik de to kandidater der fik flest stemmer ud i den afgørende urafstemning.
- Malou Lunderød blev i forløbet den de øvrige kandidater spillede op imod. Hun er den, der er bedst funderet i organisationen med en fortid som lokalpolitiker og kandidat til EP-valget, skriver kredsorganisationen i en pressemeddelelse.
Malou Lunderød er 25 år gammel og læser statskundskab på Københavns Universitet. Hun sad i kommunalbestyrelsen i Halsnæs Kommune fra 2006 til 2009 og var opstillet til EP-valget i 2009 hvor hun med 6.634 stemmer (hovedparten i Nordsjællands Storkreds) blev 3. suppleant.
Hun bliver dermed også den yngste af de socialdemokratiske folketingskandidater ved næste valg. Det burde kunne give noget presse…
Kilde: Frederiksværk Ugeblad
http://dinby.dk/frederiksvaerk-ugeblad/malou-lunderoed-blev-den-ny-s-kandidat


De der google-annoncer er til tider en anelse malplaceret. F.eks. er der lige nu i toppen af siden her en reklame for Krifa..
[Reply]