Dansk-politik.dk

Flæskefans valfarter i disse dage til Vejlegården for at spise stegt flæsk i sympati med den blokaderamte restaurant.

Højreorienterede politikere, med Venstres gruppeformand Kristian Jensen og Liberal Alliances chefopkaster Joachim B. Olsen i spidsen, udså sig Vejlegården som en kampplads, hvor de kunne angribe fagbevægelsen med ejeren Amin Skovs velsignelse. Formålet er åbenlyst; de ønsker fagbevægelsen nedbrudt og danskernes lønniveau ned.

Dertil kommer to andre grupper af gæster. Den første består af reelt højreorienterede, menige danskere og den anden af velmenende mennesker, der – med fare for at komme til at lyde som en arrogant og bedrevidende radikal – åbenlyst har misforstået konflikten. De højreorienterede mener, som f.eks. Liberal Alliance, der havde henlagt deres sommergruppemøde på restauranten, at fagbevægelsen er skyld i at almindelige lønmodtagere har et for højt lønniveau og at konkurrenceevnen lider skade. Desuden bryder de sig ikke om fagbevægelsens mangeårige bånd til Socialdemokratiet.

De velmenende derimod – her i blandt alt for mange journalister – har åbenlyst ikke forstået, hvad konflikten handler om, og måske orker de ikke at sætte sig ind i det. Én ting er sikkert: De skal ikke gøre sig forhåbninger om at blive klogere ved at se nyheder i tv.

TV-avisens svigt
DR’s Kåre Quist insisterede fx i den sene tv-avis (24/7) på at spørge 3F’s Jan Villadsen, hvorfor folk ikke selv må vælge, hvilken fagforening de vil være medlem af? Villadsen svarede, at det måtte de såmænd også gerne, men at det ikke er kernen i denne sag. Han afbrydes af Quist, der siger: ”Nej Jan Villadsen, jeg bliver nødt til lige at sige her, vi hører jo netop at restauratøren går rigtig meget op i, om han er medlem af den ene eller den anden fagforening – det er jo dét, det hele handler om!”. Villadsen forsøger lidt ubehjælpsomt at forklare, at det ikke er det, det hele handler om, og efterfølgende siger Quist polemisk, (der fortsat ikke har forstået at 3F er gået ind i sagen, fordi overenskomsten er blevet brudt): ”Så det er altså fint for dig at folk er medlem af Krifa – det er derfor i blokerer og generer dem?”.

De velmenende Vejlegårds-sympatisører synes det er synd for Amin Skov, at 3F prøver at gøre ham livet surt, når nu medarbejderne på Vejlegården er tilfredse. Og det er vel ikke så underligt, at de opfatter situationen på denne måde, når ikke engang tv-avisens vært er i stand til at forstå konflikten. Derfor følger blandt mange danskere, der ellers burde have samme interesse som 3F, en naturlig rygmarvsreaktion: “Har vi måske ikke frit valg i Danmark og hvorfor blander store 3F sig i hvordan man gør på lille Vejlegården?”

Spørgsmålet er, om man kan bebrejde de flæskehungrende gæster, der som sympatiske mennesker ikke bryder sig om at se den lille blive tromlet af den store i en konflikt, når de er ofre for journaliststandens uvidenhed og en højreorienteret framing-manøvre af de større.

Grådighed og frihedskamp forveksles
Men Kampen om Vejlegården, som Morten Korch kunne have kaldt den, handler ikke om Davids kamp mod Goliat eller om, at Amin Skov er Holger Danske, der har rejst sig fra katakomberne på Kronborg. Amin Skov er ikke noget offer. Han er en grådig erhvervsdrivende, der ønsker at betale sine ansatte mindst muligt i løn for mest muligt arbejde.
Konsekvensen er tosidet. Dels kan Skovs konkurrenter føle sig tvunget til også at begynde at bryde overenskomsten og underbetale deres ansatte, da de har svært ved at konkurrere med Vejlegården, som pga. løntrykkeriet har lavere omkostninger.

Dels kan andre erhvervsdrivende lade sig inspirere – uanset hvilken type virksomhed de ejer; de vil opsige deres overenskomst med fx 3F og indgå en ny med Krifa, som accepterer langt lavere lønninger og med tiden vil danskernes lønniveau falde. Derfor er sagen ikke alene et anliggende for Vejlegården – den har principiel betydning for alle danske lønmodtagere.

Konflikten handler ikke om at hverve medlemmer til 3F. Den handler heller ikke om, at man ikke må være medlem af Krifa. Derimod handler den om, hvorvidt danske lønmodtagere skal acceptere at få forringet deres løn- og arbejdsvilkår uden at gøre modstand. Det mener 3F ikke, men det gør Krifa og deres borgerlige venner på Christiansborg åbenbart.